Hvis Norge gør alvor af sine vanvittige planer om at lægge en told på 277 procent på dansk ost, så er det eneste rigtige at gøre gengæld. Det mener en ekspert.

- Jeg synes, at gengældelse er det bedste instrument. Det har man gjort før, og det har virket. Og bare det, at man annoncerer, at man vil gøre gengæld kan have en skræmmende effekt.

Sådan lyder det fra Pascalis Raimondos-Møller, der er professor i økonomi og international handelspolitik på CBS.

Efter at det blev kendt, at den norske regering barsler med planer om at indføre en gigantisk told på hele 277 procent på udenlandsk ost og 429 procent på udenlandsk fårekød er vreden vokset hos danskerne.

De Konservatives Europa-parlamentsmedlem Bent Bendtsen har blandt andet været ude med et forslag om, at man bør give Norge igen ved at indføre told på forarbejdet norsk fisk - og den idé bakkes i stor stil op i en debat på bt.dk, hvor mange læsere giver udtryk for, at en høj told på norsk laks er den rigtige vej at gå.

Og det mener Pascalis Raimondos-Møller også:

- Det er det fuldstændigt rigtige at gøre. Det er en meget kendt metode. Det hele er bare et spil om, hvor meget man har råd til at tabe, siger han og henviser til en sag for nogle år siden mellem USA og Europa. Dengang indførte USAs daværende præsident George W. Bush en told på hele 30 procent på stål fra Europa for at hjælpe den trængte, amerikanske mine-industri. EU svarede igen med at indføre en voldsom skat på appelsiner fra Florida, og derefter droppede USA den høje stål-told.

Selvom gengældelse er et effektivt middel mod voldsomme told-trusler, så mener Pascalis Raimondos-Møller, at det bedste ville være, hvis Norge bare droppede sine planer. At sætte tolden voldsomt op på udenlandske varer fører nemlig sjældent til noget godt for et land.

- Det kan godt være, at et land vinder meget kortsigtet på at indføre en høj told, men pludselig mister de den fordel, når andre lande begynder at sætte told på de varer, som landet eksporterer, siger han og tilføjer:

- Det er helt klart en forfejlet måde at gøre det på. Beskyttelse fremmer ikke produktivitet. Beskyttelsen vil på et tidspunkt briste. Det er en forfejlet politik, som er meget kortsynet.

Den norske regering ønsker at indføre den høje told for at beskytte sin egen landbrugsproduktion, og det overrasker ikke professoren.

- Norge har altid været meget beskyttende overfor norsk landbrugspolitik, og det er en af grundene til, at det ikke vil være med i EU. Og det går også godt, så længe de har deres olie, siger Raimondos-Møller, der dog også mener, at der er et helt andet problem ved den norske 'brand-told'.

- De vil jo også komme til at betale en diplomatisk pris. Det går jo ud over det fantastiske nordiske samarbejde. Så jeg vil blive meget overrasket, hvis de virkelig vælger at indføre den.