En udstødelse fra Jehovas Vidner har den konsekvens, at nære familiemedlemmer, der fortsat er i Jehovas Vidner, ikke må have nogen form for kontakt med den udstødte.

Konsekvenserne ved at blive udstødt af Jehovas Vidner er så store og voldsomme, at det kan være i strid med grundloven

Men den praksis kan være i strid med den grundlovssikrede trosfrihed. Det mener flere eksperter.

Jehovas Vidner er et godkendt trossamfund i Danmark. Og godkendte trossamfund får statsstøtte i form af fritagelse for ejendomsskat og kommunal grundskyld. Derudover er der også nogle skattefradrag.

Men for at blive godkendt som trossamfund er det ifølge retningslinjerne en forudsætning, at ’godkendte trossamfund i lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettighederne, navnlig religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religion eller til at fravælge religiøs tilknytning’.

Men spørgsmålet er, om Jehovas Vidner med sin udstødelse af medlemmer af Jehovas Vidner lever op til religions- og trosfriheden.

Store konsekvenser

Lisbet Christoffersen, professor ved institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet, mener, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Jehovas Vidner respekterer religionsfriheden.

- Man skal frit kunne forlade et trossamfund, og det kan man formelt også gøre hos Jehovas Vidner, men netop fordi det har så store sociale konsekvenser, på grund af deres interne regler i Jehovas Vidner, så kan man godt problematisere, om det nu er så frit, siger Lisbet Christoffersen.

For nogle tidligere Jehovas Vidner lykkes det at forlade trossamfundet uden at blive udstødt. Disse personer må gerne fortsætte med at se de familiemedlemmer, der er Jehovas Vidner.

Men andre bliver udstødt, fordi de overtræder interne regler i Jehovas Vidner. Det kan være, de har talt dårligt om Jehovas Vidner. Det kan også være, de har gjort andre ting, der ikke er forenelige med Jehovas Vidner. For eksempel hvis man melder sig ind i et politisk parti eller bliver tilknyttet et andet trossamfund. Andre gange er det mere uklart, hvad årsagen til udstødelsen egentlig er.

Psykisk pres

Poul Dal er formand for Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner.

Han mener, at risikoen for udstødelse er et så hårdt psykisk pres på medlemmerne, at der reelt ikke er fri mulighed for at forlade Jehovas Vidner, og at Jehovas Vidner dermed ikke lever op til kravet om, at alle mennesker har ret til at skifte religion eller til at fravælge religiøs tilknytning.

- Selv de, som har forladt Jehovas Vidner uden at blive udstødt, lever med en angst for, at de pludselig bliver udstødt. Det bør være sådan, at man kan trække sig ud uden sanktioner, siger Poul Dal.

Psykolog Susanne Benderfeldt, der selv er vokset op i Jehovas Vidner, men som er udstødt, siger om konsekvenserne af en udstødelse:

- Det er så forfærdeligt. Man bliver så ubeskrivelig ensom. Så ensom, så det næsten gør fysisk ondt på dig. Der er folk, der ender med at tage deres eget liv, fordi de ikke kan holde ud at være i det. Som psykolog sidder jeg med voksne, der græder over savnet af deres forældre, fortæller Susanne Benderfeldt.

Mister identitet

Hun forklarer, at mennesket psykologisk har et enormt behov for at høre til.

- Nogle psykologiske forskere mener, at menneskets stærkeste drivkraft er behovet for at høre til et sted. Og det mister man. Det er forfærdeligt at være i en situation, hvor alle dine nærmeste har lukket helt af over for dig. Man mister sin identitet. Men Jehovas Vidner vender det på hovedet og siger, at det er vigtigt at være konsekvent, for ellers kan vi ikke få folk tilbage i folden. Og det har de jo ret i. Der er folk, der kommer krybende tilbage, fordi de ikke kan klare isolationen, siger Susanne Benderfeldt.

Halvdelen vender tilbage

Det bekræfter Annika Hvithamar, lektor ved institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Der er hvert år folk, som forlader Jehovas Vidner. Men jeg mener, at ca. halvdelen vender tilbage til trossamfundet igen, siger Annika Hvithamar.

Ifølge Susanne Benderfeldt mener Jehovas Vidner, at de redder folk ved at lade ensomheden og savnet tvinge dem tilbage i trossamfundet.

- Nogle er så nidkære i troen, at de mener, at udstødelse af selv egne børn er det rigtige. Men andre græder og savner deres børn, men tør ikke andet end at stoppe med at se dem, fordi de selv er bange for at blive udstødt, siger Susanne Benderfeldt.

BT har forgæves forsøgt at få Jehovas Vidner til at fortælle, hvorfor og hvornår man udstøder medlemmer af trossamfundet.