Selv om Jørgen Flindt Pedersen har mistet talens brug, så kan han sagtens have et godt liv
Afasi rammer ikke kun patienten, men hele familien og omgivelserne. Derfor er deres støtte ekstra vigtig, hvis afasi-patienten skal have et godt liv igen.
Ledende neuropsykolog Birgitte Forchhammer, Glostrup Hospital, forklarer at patienter med afasi typisk har fået sygdommen, fordi de er blevet ramt af en blodprop, hjerneblødning eller har slået hovedet. Afasi betyder, at man mister evnen til at kommunikere, forstå og udtrykke sig.
Og lige netop at miste evnen til at kommunikere er meget hårdt både for patienten, men også for de pårørende.
»Det er meget hårdt at blive ramt på kommunikationsevnen, fordi kommunikation er så vigtig for mennesker. Derfor siger man også, at patientens ægtefælle, børn og omgivelser er medramte,« siger Birgitte Forchhammertil BT.
Hun understreger, at selv om man har mistet evnen til at kommunikere, er man langt fra en ’grøntsag’. Og at det kan lade sig gøre at få et godt liv med afasi.
»Afasi er et betydeligt og alvorligt handicap. Men det giver en rigtig god effekt, at man inddrager de pårørende i genoptræningen. For man kan bestemt godt få et godt liv. Især hvis man får den rigtige støtte og genoptræning,« understreger neurologen.
Hun peger også på, at mange afasipatienter bliver isolerede. Det skyldes ofte den manglende evne til at kommunikere, som får venner og bekendte til at falde fra.
»Vi ser jo, at omgivelserne undgår personen, fordi det kan være svært at kommunikere«, siger Birgitte Forchhammer.