Det mener en dansk bioetiker

Da politimanden Lars Bo Lomholt onsdag bortførte hunden Thor, var det fordi, han ville redde schæferen fra aflivning. Politimanden mente ikke, at de bid, Thor havde påført en anden hund, var skambid. Derfor kørte han resolut ud til dyreinternatet, hvor Thor skulle være indtil aflivningen, og bortførte ham.

Hvad Lars Bo Lomholt og Thors mange andre støtter nok næppe havde forestillet sig er, at den massive opmærksomhed, som Thor-sagen har fået, faktisk kan være skadende for den generelle dyrevelfærd.

Det er ikke desto mindre virkeligheden, mener Mickey Gjerris, som er bioetiker på Københavns Universitet.

- Når vi fokuserer så ensidigt på enkeltsager, så glemmer vi, at der faktisk er langt større problemer med dyrevelfærden, end at en hund skal aflives. Vi sidder og spiser flæskesteg, mens vi læser om hunden og synes det er så synd for den, men vi skænker det ikke en tanke, at 25.000 pattegrisegrise dør hver dag på grund af den måde, vi producerer svin på, siger Mickey Gjerris. 

Han mener, at de mange enkeltsager kan være med til at give kampen for bedre dyrevelfærd et dårligt image i dele af den danske befolkning, og det er ikke gavnligt for dyrevelfærden.

- Når de mennesker, der allerede er skeptiske over for kampen for bedre dyrevelfærd, ser, hvordan folk reagerer, så kan de godt tænke, at dyrevelfærd kun er for skøre, gamle damer. Det skyldes simpelthen, at der i de her sager spilles på meget simple og forenklede følelser, og det kan for nogen virke som en hysterisk og sentimental måde at arbejde for en sag på, og det gavner ikke den folkelige opbakning til dyrevelfærden generelt, forklarer Mickey Gjerris. 


Årsagen til at Thor-sagen har fået så stor medvind blandt dyreelskere og helt almindelige danskere er ret simpel.

- Det er lettere for os at kaste vores kærlighed på en stakkels hund som skal aflives, end grise og malkekøer der lider i de danske stalde. Hundene er blevet små familiemedlemmer, og derfor vækker en enkelt hund stærkere følelser end 25.000 pattegrise, siger Mickey Gjerris.