Eks-rockeren Brian Sandberg har fået job som skraldemand.
Eks-rockeren Brian Sandberg har fået job som skraldemand. Foto: Teitur Jónasson

For lidt under en måned siden fortalte eks-rockeren Brian Sandberg, at han har lagt sin kriminelle fortid helt bag sig og nu har fået et almindeligt arbejde.

Dengang i midten af maj ønskede Sandberg dog ikke at komme nærmere ind på, præcis hvilket job han havde fået.

»Jeg har fået et job. Det er helt almindeligt arbejde. Jeg vil ikke sige, hvem der har ansat mig, for jeg vil ikke ødelægge det. De har taget en stor chance ved at ansætte mig og vil ikke have, at det kommer frem i medierne,« sagde han dengang til BT.

Han fortalte også, at han var blevet arbejdsmand og lavede hårdt, fysisk arbejde.

sandberg

Men nu, godt tre uger efter, har Brian Sandberg alligevel valgt at løfte sløret for karriereskiftet.

På Facebook skriver det tidligere Hells Angels-medlem, at han er blevet skraldemand.

'Jeg har gennem den sidste måned været noget så fedt som - vaskeægte SKRALDEMAND,' skriver Sandberg.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Han fortæller, at mange allerede har set ham i aktion og taget godt imod ham, og derfor kan han nu lige så godt afsløre, hvad han beskæftiger sig med.

Af hensyn til sin arbejdsgiver vil Brian Sandberg dog ikke fortælle, hvor han er skraldemand henne, da virksomheden ifølge ham selv har taget en stor risiko ved at ansætte ham.

Tidligere har Brian Sandberg været vant til et liv i luksus blandt de rige og berømte, og man kunne måske tro, at et job som skraldemand ikke ligefrem var en ønskesituation – men Sandberg understreger i sit opslag, at han er meget glad for sit nye job.

'Jeg er fucking stolt af det, kan jeg love jer. OG nu hvor jeg har lavet så meget lort for vores samfund, er det nu er på tide, jeg giver lidt igen og fjerner jeres lort,' skriver han.

Brian Sandberg

I mange år er Brian Sandberg blandt andet gået under navnet ’jetset-rockeren’ – og han påpeger også selv det store spring fra et liv højt på strå og til et helt almindeligt arbejde.

’Der er langt vej fra at blive kaldt "Jetsetrocker" til at blive en "Jetsetskraldemand", men jeg sover godt om natten nu!!’ skriver eks-rockeren.

I maj tabte Brian Sandberg en erstatningssag, da Landsretten bestemte, at han alligevel ikke er berettiget til at få erstatning på 103.000 for uberettiget fængsling. I forbindelse med den såkaldte ’store rockersag’ sad Brian Sandberg varetægtsfængslet for at beordre et kølleoverfald og for to drabsforsøg, men han blev kun kendt skyldig i det første forhold, og derfor endte han egentlig med at have siddet varetægtsfængslet i længere tid, end hans straf varede.

sgsdgfdgd

I 2015 blev han derfor tilkendt erstatningen på 103.000 kroner – den erstatning, han altså fik frakendt i maj.

Brian Sandberg har tidligere været livvagt for Stein Bagger og været en nøglefigur i rockergruppen Hells Angels, som han forlod i 2012. Han blev herefter en del af gruppen Bandidos, men blev i 2015 ekskluderet for gruppen for at have taget del i en sexchat med konen til et andet medlem.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.