Langkær Gymnasium i Aarhus kom i skudlinjen, da det kom frem, at man ville opdele klasserne efter etnicitet i et forsøg på at holde på de etnisk danske elever.
Einar Bang Therkildsen, der har fulgt debatten omkring Langkær Gymnasium, skriver om sine oplevelser på sit eget gymnasium på Politikens debatside.
Under overskriften 'Jeg er i mindretal i min egen hverdag' beskriver han, hvilke problemstillinger der opstår, når man går i en klasse, hvor der kun er fire etnisk danske elever. Han beskriver det selv som et ghettogymnasium, selvom han ikke nævner, hvor han går henne.
2.g eleven føler, at han går glip af det, han definerer som det 'typiske danske ungdomsliv', når han går i en klasse, hvor de ikke etnisk danske elever ikke går op i at skabe sociale relationer.
»Det giver også en følelse af ensomhed at være i mindretal. Når man for eksempel er på klassetur til Hven om sommeren, og man er den ene af de to, der gider bade, føles det akavet og malplaceret,« skriver han blandt andet på Politikens debatside.
Når man går på gymnasium i Danmark, så er der mindst to faste traditioner. Gallafester og studenterkørsel.
Begge dele har vist sig at være problematiske, når man går i en klasse, hvor der er så stort et overtal af ikke etnisk danske elever, hvis man spørger Einar Bang Therkildsen.
Eksempelvis til gallafesten. Her må pigerne fra 1.g og 2.g-klasserne ikke gå i kjoler, som går ned til fødderne. Det fik angiveligt de muslimske piger i klassen til at boykotte festen. Det betød, at der kun var to fra Einar Bang Therkildsen klasse, der dukkede op. Han medgiver dog, at det måske ikke er så mærkeligt, at tradionsrige begivenheder som en gallafest kan blive påvirket af kulturforskelle.
I forbindelse med festen skulle de også øve at danse lanciers og vals. Men her deltog mange af pigerne slet ikke, fordi det var mod deres religion at holde en fremmed mand i hånden.
En anden ting, som han selv frygter, er en alternativ tur i studentervogn. Han nævner et eksempel fra en 3.g klasse på gymnasiet. Vognen blev delt op i to zoner. En for folk der ville drikke og en for folk, som ikke ville drikke. Derudover var ruten planlagt sådan, at dem, der ikke ønskede at drikke, stod af tidligt, og så fortsatte de andre elever for sig selv.
Einar Bang Therkildsen er bange for, at han bliver 'frarøvet' den danske studentertradition.
Han føler sig svigtet. Svigtet af de etniske danskere, der har skiftet gymnasium og dermed har været med til at skabe ghettogymnasier. På sit unavngivne gymnasie skulle der ifølge ham være større sammenhold blandt de etnisk danske elever på tværs af klasserne end sammeholdet i selve klasserne.
Einar Bang Therkildsen mener, at en midlertidig løsning på det kunne være en etnisk opdeling. Han mener dog, at den optimale løsning er, at eleverne bliver fordelt ligeligt ud på gymnasierne, så man ikke skaber ghettoegymnasier.
