Når man frasiger sig efterlønnen, siger man samtidig nej til retten til et seniorjob, som kan benyttes af arbejdsløse op til syv år før efterlønsalderen. Derfor kan det blive dyrt at vælge efterlønnen fra, lyder advarslerne.
I alt 43.830 personer på mellem 50 og 59 år havde per 1. juli sagt farvel til efterlønnen og fået deres efterlønskroner udbetalt. Men det kan blive et dyrt farvel, hvis de bliver arbejdsløse, skriver Politiken lørdag.
For mens folk i efterlønssystemet har ret til et seniorjob, hvis de bliver arbejdsløse op til syv år før deres efterlønsalder, risikerer andre i samme aldersgruppe at stå tilbage uden indkomst i årene frem til deres pension.
Sådan advarer A-kassernes Samvirke og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitetscenter (AUC) de medlemmer i efterlønsordningen, som stadig har frem til 1. oktober til at beslutte, om de vil fortsætte med ordningen.
Blandt de 50-59-årige er det 12 procent, der har forladt ordningen, mens næsten 50 procent af de yngre medlemmer har hævet deres penge.
- I samme øjeblik folk melder sig ud af efterlønnen, taber de alle rettigheder. Så har de deres penge og deres frihed til at forbruge dem. Men myndighederne har ingen forpligtelse over for deres jobmuligheder, og dermed kan de ende på kontanthjælp, hvis de overhovedet kan få det, siger Henning Jørgensen til Politiken.
Han peger på, at seniorjobordningen har været nærmest hemmelig og sjældent brugt. En lov fra 2008 giver arbejdsløse retskrav på at få et ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår, hvis de er blevet ledige i årene før deres efterlønsalder og er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. Jobbet skal kommunen skaffe.
Reglen gælder alle efterlønsmodtagere, men er ifølge A-kassernes Samvirke mest relevant for folk over 50, fordi seniorjobordningen og konjunkturerne kan ændre sig.
Allerede fra årsskiftet kommer de ledige seniorer til at gøre brug af deres ret i hidtil uset grad, fordi dagpengeperioden i det nye år falder fra fire til to år. Beregninger fra A-kassernes Samvirke viser, at kommunerne næste år skal skabe omkring 200 seniorjob hver måned mod tidligere 200-300 på et år.
Udsigten til et boom i antallet af seniorjob får Kommunernes Landsforening (KL) til at foreslå ordningen afskaffet.
- Det er et meget uheldigt signal til vores personale. Med den ene hånd nedlægger vi mange stillinger på grund af økonomiske stramninger, med den anden ansætter vi personer i seniorjob, siger formanden for KLs Løn- og Personaleudvalg, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) til Politiken.
Han regner dog med, at seniorjob som en del af efterlønspakken er for politisk betændt at få lavet om på.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har da også blankt afvist at ændre på seniorernes ret til arbejde de sidste år frem mod efterlønnen.
BNB
