Efter voldtægt af 91-årig: Mistanke skal meldes til politiet

Politiet skal altid involveres, når der opstår mistanke om, hvorvidt et seksuelt forhold mellem to plejehjemsbeboere er frivilligt, der siger psykiatriordfører Karen Klint (S), der også er næstformand i § 71-tilsynet, som fører tilsyn med behandlingen af bl.a. tvangsindlagte psykiatriske patienter, demente, der bliver tilbageholdt på et plejehjem, og tvangsanbragte børn.

Hun kritiserer nu ledelsen på plejehjemmet Nybodergården i København.

BT har i dagens avis beskrevet, hvordan en ældre dement kvinde i sandsynligvis flere måneder har været udsat for seksuelle overgreb og voldtægt af en mandlig dement beboer på Nybodergården.

Flere personer blandt personalet følte sig fra første færd overbevist om, at kvinden ikke ønskede den seksuelle kontakt med manden, men ledelsen var af en anden overbevisning. Først da manden flere måneder efter de første overgreb, pressede kvinden til sex i en opholdstue, hvor der var adgang for alle beboer, blev manden stoppet og fik en vagt tilknyttet, så der bliver holdt øje med mandens færden 24 timer i døgnet.

Sagen er endt som en konflikt mellem ansatte og ledelsen på plejehjemmet, fordi de ansatte ikke var enige i ledelsens vurdering af, at det seksuelle forhold var frivilligt fra kvindens side.

Men ifølge Karen Klint skal der ikke herske en sådan tvivl på et plejehjem:

- Det er ikke op til omsorgspersonalet eller ledelsen på et plejehjem at afgøre, om et seksuelt forhold har været frivilligt eller ej. Hvis der er tvivl om frivilligheden - og det har der jo været blandt personale og ledelsen i denne sag - så skal sagen anmeldes til politiet. Det er dem der skal afgøre, over der har fundet et overgreb sted.

Udover politiet bør tilsynsmyndigheden ifølge Karen Klint også altid involveres.

- Det er vigtigt, at der komme nogen udefra og tager stilling til sagen, og som kan tale med ledelse, ansatte, pårørende og de demente s elv. Det skal være andre, end dem som er i omsorgsdelen, som tager stilling. Det tilkommer ikke personale og ledelse.

Det er Birthe Skaarup (DF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation og af Sundheds- og Omsorgsudvalget  enig i.

- I sådan en sag som denne her skal man naturligvis kontakte nogen udefra. Og jeg er fuldstændig enig med Karen Klint i, at sagen skulle have været politianmeldt. Og hvis man ikke går til politiet, så skal man kontakte tilsynsmyndighederne, siger Birthe Skaarup, som synes det er en ulykkelig sag.

Karen Klint mener desuden, at man langt tidligere i forløbet skulle have overvåget den demente mands adfærd.

- Det findes i dag i lovgivningen og også rent teknisk flere muligheder for at overvåge en dement, hvis man har brug for at kende personens færden. Det er tekniske hjælpemidler, som bliver brugt i psykiatrien, men som man nok er lidt sen til at tage i brug i ældreplejen, siger Karen Klint.

Også Birthe Skaarup mener plejehjemmet burde have grebet ind noget før:

- Plejehjemmet skulle have haft fokus på sagen meget før og have grebet ind. Manden skulle have været overvåget tidligere i forløbet og kvinden skulle have haft hjælp noget før.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.