De politifolk, som efter terrorangrebene i København skal være allermest på vagt, viser tegn på udmatning, skriver Berlingske.

Efter angrebene 14. og 15. februar er betjente fra Københavns Politi og omkringliggende politikredse kommet på overarbejde, fordi de både udgør et konstant beredskab i hovedstaden og samtidig bevogter jødiske institutioner, ambassader, udvalgte boliger og andre potentielle terrormål.

En række sjællandske politiforeninger oplyser nu, at betjentenes sygefravær er skudt i vejret som følge af det øgede beredskab. Samtidig vurderer flere politiformænd, at det kun er begyndelsen, fordi det forhøjede beredskab foreløbigt fastholdes frem til 1. september i år.

Blandt medlemmerne af Københavns Politiforening var sygefraværet steget i både februar og marts 2015 med 18 procent sammenlignet med samme måneder i 2014.

»Det stiger, fordi belastningerne ved at arbejde så meget, som betjentene har gjort siden skudattentaterne, simpelthen slider på folk. Det er et kæmpe stressmoment at arbejde ti dage i træk, have én fridag og så arbejde ti dage igen,« siger Michael Bergmann Møller, der som formand for Københavns Politiforening repræsenterer ca. 2.200 betjente.

»Og når de kontorassistenter, der planlægger vores vagter, har ringet til de første 20 betjente, der har sagt nej til at afløse en syg kollega, må nummer 21 beordres ind på arbejde. Så mister man lysten til at tage sin telefon, når arbejdsgiveren ringer på en fridag.«

Sygefraværet blandt de i alt cirka 900 medarbejdere hos Nordsjællands Politi var godt 16 procent højere i marts i år end i marts 2014. Men stigningen for de cirka 670 politifolk i kredsen er endnu større, fordi denne faggruppe især er under pres, betoner Tom Steffensen, formand for Nordsjællands Politiforening.

»Stigningen i sygefraværet skyldes sandsynligvis presset. Politifolk er generelt mere sunde og raske end andre arbejdsgrupper. Men når man får tre-fire-fem nattevagter af 12 timers varighed i træk, presser man betjentene, og det kan man blive syg af,« siger han.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening forklarer formand Kaj Rasmussen, at det samlede sygefravær – kort- og langtidsfraværet <saxo:ch value="226 128 147"/> i gennemsnit var 14 procent højere per medarbejder i marts i år sammenlignet med marts 2014. Stigningen skal ifølge politiformanden ses i lyset af, at kredsens sygefravær faldt gennem en årrække.

»Jeg er overbevist om, at stigningen hænger sammen med indsatsen i København,« siger Kaj Rasmussen og forklarer, at han i et brev til justitsministeren af 26. marts i år beskrev situationen som alvorlig.

»Vi ved alle sammen, at risikoen for at begå fejl øges, når man er presset og træt. Men én ting er at begå banale fejl. Her taler vi om politifolk og magtanvendelse. Det er særligt alvorligt, og betjentene sættes i en urimelig situation.«

Ledelsen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønskede i går ikke at kommentere situationen.

Hos Københavns Vestegns Politi havde medarbejderne i gennemsnit 0,7 sygedage i både marts 2014 og marts i år. Og presset kan dermed ikke aflæses i den foreløbige statistik over sygefraværet.

»Men det er et spørgsmål om tid, fordi vores folk bliver slidt ned,« siger Jørgen Jensen, formand for Københavns Vestegns Politiforening.

»Siden midten af februar har de ikke kunnet afvikle de planlagte fridage og feriedage. Vi har masser af politifolk, som har arbejdet fem-seks weekender i træk. Og som har arbejdet ti dage i træk – haft én fridag <saxo:ch value="226 128 147"/> og så arbejdet ti dage. Det er udmattende.«

Berlingske har de seneste dage beskrevet, at det aktuelle pres på politiet bl.a. indebærer, at politikredse har nedprioriteret kerneopgaver, og at antallet af overarbejdstimer på lidt over en måned efter attentaterne voksede med mere end 120.000 timer.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg beskrev i gårsdagens Berlingske, at der er »lys for enden af tunnellen«, fordi behovet for politibistand til København er blevet mindre end i ugerne umiddelbart efter attentaterne.

Mindre fortrøstningsfuld er Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

»Det her er den nye virkelighed. Vi kommer ikke tilbage til udgangspunktet før 14. februar,« siger han.

Formanden understreger, at der bør tages højde for situationen i politiets flerårsaftale 2016-2019. Forhandlingerne om aftalen forventes at begynde efter sommerferien, og politiformandens budskab til politikerne er klart.

»Send flere folk. Der skal selvfølglig findes nogle her-og-nu-løsninger, og det går vi positivt ind til. Men det eneste holdbare er at starte nogle flere studerende op på Politiskolen.«

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, svarer:

»Inden vi overbyder hinanden med antallet af politibetjente, er det afgørende, at vi tager udgangspunkt i de opgaver, som politiet skal varetage. Der sker et stort skifte i kriminalitetsbilledet lige nu: Der er langt færre indbrud og voldsepisoder, mens meget kriminalitet rykker over på internettet. Men vi kommer ikke udenom, at betjentene på gaden er meget vigtige. Vi lægger også op til, at der optages flere på Politiskolen.«