Når danskerne vågner op fredag morgen, er stormen formentlig løjet af. Visse steder kan der ligge et tyndt lag sne, oplyser DMI.

Landet vil formentlig stadig være påvirket af eftervirkninger fra stormen Bodil. DSB har i skrivende stund indstillet al togtrafik og tør ikke love, at driften bliver genoptaget fredag morgen. Før togene kan køre, skal DSB inspicere samtlige togstrækninger. Hvis der er væltede træer, skal de fjernes før togene kan køre.

Klokken fire i nat forventer DSB at lægge en prognose for togtrafikken op på deres hjemmeside.

Du kan tjekke om dit tog kører her

Busserne i hovedstaden og på Sjælland kører i skrivende stund stadig.
 
- Vi bliver ved med at køre, indtil politiet fraråder al kørsel, siger Søren Enghave fra Movia.

Han tør endnu ikke spå om, hvorvidt Movia kører planmæssigt fredag morgen.

Du kan se, om din bus kører her

Efter stormen i oktober fjernede DSB mere end 500 væltede træer fra skinnerne.