Efter BTs afsløringer: Smider jysk sekt ud af Pinsekirken

Pinsekirken vil smide Byens Kirke i Silkeborg ud af det landsdækkende fællesskab.

Det oplyser formanden for Pinsekirke-lederne, Tonny Jacobsen, til DR Østjylland, efter BT de seneste dage har afsløret forholdende i kirken

Tidligere medlemmer har anklaget Silkeborg-kirkens tidligere prædikant Christian Lauersen for at have arrangeret sexchikane og bizarre trusselslege.

De har fortalt om, at børn blev overhældt med tændvæske, og andre blev tvunget til at tage tøjet af, mens der blev filmet.

Men kirkens lokale ledelse afviste i går alle beskyldninger og bakkede op om den tidligere præst.

Den holdning fik Pinsekirkens landsleder Tonny Jacobsen til at ekskludere Bykirken i Silkeborg for åben mikrofon her til morgen.

- Vi kan jo ikke lægge navn til, at en kirke går ud og forsvarer sådan nogle handlinger her. Så kan de ikke være i vores fællesskab, siger han.

En eksklusion ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Det kan ske i forbindelse med Pinsekirkernes årlige kirkeledermøde.

Tonny Jacobsen er også bange for at den verserende sag kan skade Pinsekirkernes ry.

- Pinsekirken er en klassisk frikirke, som normalt arbejder med åbebnhed og gennemsigtighed, lige som vi også har et stort socialt engagement i vores samfund. Så sådanne historier her har vi jo ikke lyst til at lægge navn til på nogen måde.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her