Rosengårdskolen har en detaljeret plan klar i tilfælde af et voldeligt angreb
Skyderi, angreb med sværd, kniv eller noget helt fjerde på uskyldige børn og voksne forsamlet på en skole eller en anden uddannelsesinstitution.
Den slags frygtelige hændelser er heldigvis ikke sket i Danmark siden den skæbnesvangre aprilsdag i 1994, da en 35-årig mandlig studerende gik amok i Aarhus Universitets kantine og tog to unge kvinder med sig i døden.
I sidste uge rykkede en 21-årig maskeret og formørket ung mand ind på en lokal kommuneskole i den svenske by Trollhättan og gik til angreb. Også det kostede menneskeliv.
Skulle der, gud forbyde det, opstå en lignende livsfarlig situation på en skole eller anden institution herhjemme, er Rosengårdskolen i det sydøstlige Odense en af dem, der har en detaljeret plan klar for, hvad der skal gøres for at forhindre den potentielle gerningsmand i at gøre skade på nogen.
Læs håndbogen – igen
»Vi har en håndbog liggende på vores intranet, så hele personalet ved, hvordan de skal forholde sig, hvis situationen skulle opstå. Når der sker sådan noget, som vi så i Sverige i sidste uge, giver det selvfølgelig mig som skoleleder anledning til at minde personalet om, at de skal huske at læse håndbogen igennem igen. Vi er 120 ansatte og 800 elever her på skolen, og planen, vi har liggende, er meget konkret. Så konkret at en del ressourcepersoner kender deres helt specifikke opgaver, hvis der bliver brug for det. Alle ansatte ved, hvad de skal gøre,« siger skoleleder René Kaaber.
Holder øje med hinanden
Han understreger, at beredskabsplanen ikke kan stå alene.
»Vi taler jo om worst case scenario. Det vigtigste er selvfølgelig det forebyggende arbejde, så situationen forhåbentlig slet ikke opstår. Vi har en trivselspolitik på skolen, og hvis f.eks. en elev begynder at trække sig ind i sig selv eller ændrer adfærd, så skal vi være meget opmærksomme på det og tage hånd om det. Vores trivselspolitik går side om side med beredskabsplanen. Man kan jo aldrig helt sikre sig, at der ikke skulle komme en person udefra med onde hensigter. Men det vigtigste er, at personalet har en tryghed i at vide, at der er en præcis plan for, hvad de skal gøre, hvis det skulle blive aktuelt,« siger René Kaaber.
Barrikadér jer
Skolelederen forklarer, at i modsætning til skolens brandinstrukser, der tilsiger, at alle skal forlade bygningerne og gå udenfor og samles et bestemt sted, så er kernen i beredskabsplanen om en pludseligt opstået livsfarlig situation, at elever og lærere så vidt muligt skal isolere sig og afskærme sig fra en potentiel gerningsmand.
»Det handler om at barrikadere sig, undgå at være synlig og at tilkalde hjælp. Men vi holder helt bevidst ikke øvelse i det, for det ville risikere at gøre eleverne bange og utrygge,« siger han.
