Enten hader man eller elsker man dem. Når du trisser ud til postkassen, åbner den og bliver mødt af en horde af tilbud, der i bogstaveligste forstand vælter ud, går du enten direkte videre til skraldespanden med bunken af reklameaviser, eller også gør du det, danskerne i generationer har gjort.
Du sætter dig ned ved bordet og bladrer omhyggeligt side efter side igennem for at se, om der nu skulle være et enestående godt tilbud på kaffe, koteletter eller kattemad i denne uge.
Men den digitale fremtid har indhentet reklameaviserne, og et stykke af den danske hverdag er sat til hastig forandring. Detailgiganten Coop har nemlig annonceret, at man vil begynde at udfase butikkernes reklameaviser og i stedet erstatte den med en app, hvor kunderne får individuelle tilbud tilpasset ders alder, bopæl osv.
Hos Coop har man allerede fået de første skuffede opkald fra kunder, der spørger: Kan det virkelig passe? Er det allerede fra i morgen? Svaret er nej, lyder det fra Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
»Vi begynder med appen, men det er ikke sådan, at vi lukker produktionen af reklameaviserne i morgen. Hvis vi gjorde det, blev vi nødt til at lukke butikkerne også. De betyder stadig meget for vores salg. Men kunderne forventer, at vi følger med den digitale udvikling, og der er en masse teknologiske muligheder for vores butikker. Det er en måde, hvor vi kan tilpasse tilbuddene efter kundernes individuelle behov. Man køber jo ikke det samme på indre Østerbro, som man gør i Vestjylland. De seneste år er der også blevet flere, der har sagt nej til reklamerne i postkassen, så vi sparer også nogle omkostninger ved at trykke færre reklameaviser,« siger han.
Selv om den gængse fordom siger, at det er tante Else i Thyborøn, der læser reklameavisen med stor iver og går direkte ned i butikken efter et godt fødselsdagstilbud, som der så ofte bliver annonceret med, er det ifølge Jens Juul Nielsen et bredt udsnit af danskerne, der bruger reklameavisen. Det er alt fra børnefamilien til pensionisten. Centralt i storbyen er den knitrende sag dog ikke lige så populær.
Prisbevidste danskere
»Reklameavisen har hos os cirka 40 år på bagen, og den udkom i begyndelsen kun ved påske og jul. I løbet af 1970erne blev det en ugentlig udgivelse. Den mest almindelige klage er, når avisen ikke bliver leveret. Så ringer kunderne ind. På et tidspunkt lukkede vi faktisk Irmas reklameavis, men det betød, at kunderne udeblev fra butikken. Og så måtte vi starte igen. Men nu tager vi altså bestik af fremtiden,« siger Jens Juul Nielsen.
Hvorfor er vi så vilde med reklameaviserne? Hvorfor er de blevet en del af nationalsjælen? Dorte Wimmer kalder sig selv for retail- & forbrugerpassionist. Hun er samtidig director hos Retail Institute Scandinavia, hvor man analyserer detailhandlen. Og hendes svar er følgende:
»Danskerne elsker at være snusfornuftige. Det er derfor, reklametryksagerne taler så meget til vores natur. Når vi køber ind for 100 kroner, lander de 40 kroner af dem i discount. Vi er meget prisfokuserede og handler tit sammenlignet med andre lande, hvor man ikke ser nær så meget på prisen og køber ind i større mængder. Derfor elsker vi simpelthen den simple oplysning om prisen på en vare.«
Hun mener, at Coops satsning er en både god og dårlig idé.
»De unge er mere krævende og utålmodige forbrugere. Så det er en oplagt måde at få fat i fremtidens forbrugere på, inden de selv får børn og bliver til små familier. Set i det lys er det en rigtig beslutning. Men vi er det eneste land i verden, der får en så massiv mængde reklameaviser ind i postkassen, og vi er også de eneste, der har et så stærkt tilhørsforhold til dem. Mange elsker at læse dem, og mange analyser viser, at det faktisk driver butikkerne. Derfor er det på mange måder et modigt stunt, de er ude i,« siger hun.
Det er ikke nok at flytte reklameavisen over på en app. Man skal skabe en helt særlig ekstra værdi, hvis reklameavisen skal udfases helt.
»Når man tømmer postkassen, er det kun få breve, der konkurrerer om din opmærksomhed sammen med reklameaviserne. På din telefon er der en hel masse andre apps, der også er relevante for dig. Og der skal man så konkurrere om forbrugerens opmærksomhed med Instagram, Facebook og alt det andet, vi har liggende på mobiltelefonen,« siger hun.
Det helt store spørgsmål er, hvornår fremtiden er fremtiden. Hvornår danskerne er helt parate til at give slip på reklameavisen. Dorte Wimmers vurdering er, at om 10-15 år er det slut. Der finder vi kaffen og koteletterne på telefonen, og de gode tilbud fra postkassen vil være et stykke gammelt kulturhistorie, hvor vi vil spørge hinanden:
»Kan du huske dengang ...?«
