Sømanden Eddy Lopez, som blev holdt fanget i Somalia sammen med Søren Lyngbjørn, ønsker ikke at medvirke i en film. Han mener, at selskabet bag filmen er gået langt over stregen for at få dem med i projektet.

Dramaet om de to søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, der var fanger i Somalia i 838 dage, skal beskrives i en dokumentarfilm, som produktionsselskabet Made In Copenhagen er i gang med at udvikle. Men bag produktionen gemmer sig et andet drama, som Eddy Lopez beskriver i en kronik i dagens Berlingske.

Kaptajn Lopez beskylder Made In Copenhagen for at forsøge at fuppe ham på alle mulige måder til at medvirke i filmen om det voldsomme forløb, der endte i maj 2013, da pirater modtog en løsesum. Filmprojektet har modtaget 200.000 kr. i offentlig støtte fra Det Danske Filminstitut.

Hvis forløbet er, som Eddy Lopez påstår, er det ’groft uetisk’, vurderer Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Eddy Lopez og hans pårørende Ricardo Budrovich Romo skriver i kronikken, at folk fra Made In Copenhagen henvendte sig i sommeren 2013 for at få Lopez og Lyngbjørn til at blåstemple, at produktionsselskabet viser optagelser af dem fra de kritiske dage og timer omkring forhandlingerne og frigivelsen.

Fup og fiduser?

Men de to sømænd afviste, fordi de ikke vil udstilles på optagelser fra fangenskabet, hvor de, ifølge Lopez, blev tvunget til at medvirke. Ydermere var den somaliske fotograf, som stod for optagelserne, ifølge Lopez sendt ind i piraternes lejr af en dansk-somalier, som kun skulle have arbejdet for deres frigivelse.

Alligevel henvendte en medarbejder fra Made In Copenhagen sig i januar 2014 til Eddy Lopez og bad ham pr. mail fortælle historien. Mailen var sendt fra en gmail, og det fremgik ikke, at personen arbejder for produktionsselskabet. Lopez fandt ad andre veje ud af sammenhængen.

Senere blev han i hjemlandet Chile opsøgt af en freelancejournalist, som ville interviewe ham til DR. Han meldte afbud, fordi DR afviste nogen forbindelse. Derefter forklarede journalisten først, at det skulle bruges til Radio24/syv, så TV2. Senere tilbød hun Lopez 20.000 kr. for at medvirke. Lopez havde ikke tillid til TV2, fordi stationen i maj 2013 viste udsendelsen ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’ to dage efter frigivelsen. Lopez klagede til Pressenævnet, som i december rettede alvorlig kritik mod TV2 og Ekstra Bladet for deres dækning af forløbet.

Påstand mod påstand

- Nu har Made In Copenhagen forsøgt at fuppe mig til at medvirke i en dokumentarfilm, som jeg ikke vil røre ved, siger Eddy Lopez på telefon fra Chile.

Men det bliver påstand mod påstand, erkender han, fordi han ikke kan underbygge beskyldningerne med anden skriftlig dokumentation end den omtalte e-mail.

Eddy Lopez arbejder i dag som sømand. Søren Lyngbjørn er på sygedagpenge.

Lyngbjørn, som ikke har haft noget med kronikken at gøre, forklarer, at Made In Copenhagen også har opfordret ham til at medvirke i dokumentarfilmen. Han blev i december 2013 opsøgt hjemme på Ærø:

- Én af dem fra produktionsselskabet bildte mig ind, at han arbejdede for DR2, men det viste sig at være forkert. Jeg har oplevet Made In Copenhagen som meget aggressive, og min fagforening anbefaler mig ikke at have noget med dem at gøre, siger han. De nåede at gennemføre et interview på Ærø, som Søren Lyngbjørn ikke vil have skal vises.

Hos Made In Copenhagen afviser direktør Helle Faber beskyldningerne.

- Vi har opført os fuldstændig etisk korrekt i denne her sag, siger hun:

- Vi har ikke vist noget som helst uden nogens samtykke, men vi har arbejdet på at få vores dokumentation frem til de mennesker, som den er relevant for. Det er noget af det, som vi har brugt vores udvikling på.

Med udvikling henviser Helle Faber til støtten fra Dansk Film Institut.

I forhold til Lopez’ konkrete anklager forklarer direktøren, at medarbejderen, som skrev til kaptajnen, brugte sin gmail, fordi vedkommende som freelancer ofte får ny e-mailadresse, og fordi gmailen er den mest stabile e-mailadresse for mange freelancere.

Hvad angår delforløbet i Chile, er der tale om en anden freelancejournalist, som har kontakt til mange forskellige danske medier. Og Helle Faber bemærker, at hun kun kan tage ansvaret for freelancerens arbejde for Made In Copenhagen. I den forbindelse blev det ifølge Faber aftalt, at Lopez skulle sættes grundigt ind i situationen.

Direktøren bekræfter, at Eddy Lopez blev tilbudt 20.000 kr., men kun for tabt arbejdsfortjeneste.

- Det er fuldstændig normalt, at hvis vi beder folk rejse fra den anden side af jorden og stå til rådighed for os, så kompenserer vi selvfølgelig. Han er ikke tilbudt løn, men kompensation for de syv-ti dage, vi vurderede, at han skulle bruge på det, siger Helle Faber.

Endelig afviser Helle Faber, hvad Søren Lyngbjørn oplevede som et forsøg på at lokke ham på Ærø: I løbet af tre researchsamtaler og to dages optagelser blev det forklaret, at interviewet skulle bruges til en biograffilm, som også skulle vises på TV2, ikke DR2. Fotografen, som var med på optagelse, kan ifølge Faber også bekræfte, at Lyngbjørn og journalisten inden interviewet talte om, at filmen skulle vises på TV2.

Fortsætter arbejdet

Eddy Lopez’ og Søren Lyngbjørns anklager stopper heller ikke Made In Copenhagens arbejde.

- Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med dokumentaren, fastslår Helle Faber:

- Det er ikke kun en historie om dem, men en historie af stor samfundsmæssig betydning. Vi er i besiddelse af mange timers optagelser, som ned i detaljen viser, hvordan en frigivelse foregår. Og som ned i detaljen viser, hvordan forhandlingsprocessen er foregået. Tiden vil vise, om filmen kan blive til noget. Tiden vil også vise, hvem der kan medvirke i den.

Men ifølge mediejurist Oluf Jørgensen er netop de optagelser problemet. Pressenævnet understregede i afgørelsen fra december 2013, at man under så ekstremt pressede forhold som fangenskabet i Somalia ikke kan give et gyldigt samtykke, og at optagelserne kun må offentliggøres med samtykke, som er givet i frihed.

Optagelser må skrottes

- Men hér har vi tilsyneladende samme historie: Filmselskabet vil lave en dokumentar med optagelser fra fangenskabet, og søfolkene har klart sagt fra. Alligevel jagter filmselskabet angiveligt Eddy Lopez og hans ven for at få samtykke under nogle luskede omstændigheder. Det er groft uetisk, siger Oluf Jørgensen:

- Billeder og optagelser af søfolkene, mens de var fanger, er taget under ekstremt pressede forhold. Disse optagelser må simpelthen skrottes, når søfolkene efter frigivelsen ikke vil give samtykke til publicering.

Kulturminister Marianne Jelved (R) opfordres i kronikken til at engagere sig. Hun skriver i en e-mail til Berlingske.

- Hvis oplysningerne i kronikken er rigtige, er det udtryk for en yderst uetisk journalistisk praksis, som jeg tager afstand fra. Når vi via DFI uddeler filmstøtte, har vi tiltro til, at den selvfølgelig bliver brugt til formålet og på et etisk grundlag.

Ministeren vil dog ikke foretage sig noget for at afklare, om oplysningerne i kronikken er korrekte. I stedet henviser ministeriet til DFI.

Her afviser områdedirektør for Produktion og Udvikling Claus Ladegaard, at beskyldningerne skal undersøges nærmere:

- Jeg er orienteret om forløbet og har 100 procent tillid til, at produktionsselskabet opfører sig etisk korrekt, siger han.