Danskerne skal lade den billige industrikylling ligge i køledisken og vælge økologiske eller frilandskyllinger i stedet for, lyder budskabet fra Dyrenes Beskyttelse.

Kyllinger skal ud og rode i jorden under åben himmel og ikke være henvist til et trangt liv i industrihaller med kunstigt lys.

Sådan lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der nu lancerer en kampagne, som skal få danskerne til at vælge økologiske kyllinger eller frilandskyllinger.

»Vi har en meget stor produktion af kyllinger i Danmark, der ligger på omkring 100 millioner kyllinger om året. 99 procent af dem er industrikyllinger med et meget kort liv med en meget høj vækst. Det betyder, at de har dårlig velfærd, fordi de indre organer har svært ved at følge med, og deres ben ikke er stærke nok til at bære de store kroppe,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen har lanceret et såkaldt manifest for »Den Gode Kylling«, som man opfordrer forbrugere til at skrive under på.

»Man skriver under på, at man gerne vil have, at kyllinger får et bedre liv, at de skal ud og rode under åben himmel i jorden og have en mere naturlig vækst,« siger Britta Riis.

Kampagnen føres blandt andet på sociale medier, og en række prominente navne, blandt andre kokken Thomas Herman, understøtter budskabet i form af korte videosekvenser.

Dyrenes Beskyttelse erklærede i 2013 krig mod buræg, og det førte til, at salget af buræg er faldet med 15 procent. Organisationen håber, at den nye kampagne vil få samme effekt, når det gælder kyllinger.

»Succeskriteriet er, at vi får forbrugere til at vælge de gode kyllinger, og med gode kyllinger mener vi økologiske og frilandskyllinger. Forbrugerne kan påvirke supermarkedskæderne til at lægge flere af de gode kyllinger i køledisken,« siger Britta Riis.

I organisationen Landbrug & Fødevarer tager man kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse til efterretning.

»Jeg har ikke noget imod, at Dyrenes Beskyttelse laver en kampagne, men jeg anerkender ikke præmissen om, at vi har dårlig dyrevelfærd, og at kyllingerne nærmest går oven på hinanden. Hvis mine dyr ikke trives og har det godt, så tjener jeg ingen penge, så enkelt er det,« siger formand for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen.

»Hvis forbrugerne ønsker noget andet end den traditionelle danske kylling, så er vi i den heldige situation, at vi i dansk landbrug næsten laver alt det, forbrugerne vil have, hvis de bare vil betale for det,« siger han.