»Udfordringer«.

Lærer på Nørre Gymnasium Nynne Afzelius har skrevet ordet på tavlen i stedet for »Velkommen«. Ordet markerer lidt bedre, hvad hun og hendes elever skal igennem de næste mange uger, siger hun til Berlingske. Eleverne skal udfordres, og hun skal tackle den udfordring, det bliver at undervise 9. klasse-elever i 1. g-matematikpensum.

I alt skal 120 elever fra 9. klasse lægge hovederne i blød, når de i løbet af skoleåret bliver undervist i brøker og ligninger tre timer om ugen. Nørre Gymnasium og Gladsaxe Gymnasium har i fællesskab oprettet kurser i matematik på C-niveau, det der svarer til matematikpensum i 1. g, for elever i 9. klasse, der gerne vil udfordres endnu mere.

Kurserne, som begyndte i går, skal udvikle talent og skabe brobygning mellem folkeskolen og gymnasieverdenen. Og kurserne er populære.

- Vi havde på ingen måde forventet, at 120 elever ville melde sig. Vi regnede med måske 20-25, siger rektoren på Nørre Gymnasium, Jens Boe Nielsen, om den store interesse.

For at få adgang til kurset har de mange elever bestået en prøve med 20 matematik-spørgsmål. De, som klarede sig igennem testen, blev efterfølgende optaget på kurset.

Ifølge Stefan Hermann, formand for arbejdsgruppen for talentudvikling i uddannelsessystemet, kan den store tilslutning til kurserne skyldes, at eleverne har fået en bevidsthed om, at man skal klare sig godt.

- Det er ikke længere et tabu at ville være dygtig og gå efter det. Og der er ret stor accept blandt skolekammerater af, at nogen har talent, siger Stefan Hermann Berlingske.

Han fremhæver desuden, at der i folkeskolen findes en række elever, som er talentfulde, men som ikke trives og trænger til at blive stimuleret.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorthe Lange er enig i, at folkeskolen skal blive bedre til at inspirere og motivere eleverne. Men hun mener også, at der kan ske en uheldig niveaudeling af eleverne ved at lade nogle af dem få undervisning på gymnasialt niveau.

- Vi ved, at alle elever lærer bedst, hvis de bliver undervist sammen i en gruppe med blandede forudsætninger. Men vi skal selvfølgelig også i folkeskolen kunne udfordre elever, som er særligt dygtige til f.eks. matematik.

Dorthe Lange mener, at folkeskolen som minimum skal sørge for linjefagsuddannede lærere, der kan udfordre eleverne. Dermed får eleverne mulighed for at gøre folkeskolen færdig, inden de skal tage stilling til deres videre uddannelse.

- For det er ikke nødvendigvis sådan, at ens skæbne skal afgøres, allerede før 9. klasse er gået i gang, siger Dorthe Lange.

På Nørre Gymnasium understreger rektor Jens Boe Nielsen dog, at gymnasiet ikke er ude på at rekruttere nye elever. I stedet mener han, at kurserne giver folkeskoleeleverne et bedre indtryk af, hvad gymnasiet går ud på.

Alligevel overvejer gymnasiet at oprette en særlig naturvidenskabelig studieretning til de elever, som har gennemført kurset, og som efterfølgende ønsker at søge ind.