Selv om man blot rejser i én zone med den offentlige transport i hovedstadsområdet, skal man betale for to zoner og dermed reelt dobbelt pris. Metroen, DSB og Movia kan ikke forklare det.
En af fordelene ved at bo forholdsvis centralt i København er, at der er kort afstand til næsten alt. Af samme grund er en cykel et oplagt transportmiddel til at komme rundt i byen med, hvilket jeg da også selv benytter mig flittigt af året rundt. Selv i regn og blæst.
Efter en juleferie, som jeg primært tilbragte inden døre – lunt og behageligt, blev jeg dog noget skræmt over de nyligt ankomne frostgrader. Derfor besluttede jeg at skifte cyklen ud med offentlig transport til og fra arbejde her i januar.
Distancen er godt nok kun fire kilometer, eller hvad der svarer til tre stop med metroen, men omvendt gør det jo også metroen til et nemt og derfor attraktivt alternativ for mig.
Spørgsmålet var nu, hvordan jeg klarede det billigst muligt. Tidligere – når jeg en enkelt gang i ny og næ tog metroen – brugte jeg klippekort, men disse er nu afskaffet, og derfor skulle jeg finde en ny måde at betale.
I den forbindelse er Rejsekortet det nye sort, kan jeg forstå, så det kiggede jeg nærmere på. På rejsekort.dk er der et utal af oplysninger. De fleste var ikke så brugbare i min situation, men jeg fandt da frem til en prisberegner. Så vidt jeg kunne se, ville det koste mig 15 kr. pr. tur – hvilket altså bliver over 600 kr. for en måned. Ret dyrt for mine syv minutter med metroen hver vej, synes jeg.
Heldigvis er der også mulighed for det klassiske månedskort – nu på mobilen. Det er smart. Og nemt at bestille på mobilen. Men da jeg skulle vælge zoner, stod der, at jeg minimum skulle vælge to. Og jeg skal kun rejse i én zone! Altså kommer jeg til at betale for dobbelt så meget, som jeg skal bruge. Det er da ikke helt fair, tænkte jeg. Og hvorfor er det overhovedet sådan?
Gammel ordning
Billettyper og priser mv. er for Sjælland og Øerne samlet hos DOT (Din Offentlige Transport, red.), der består af DSB, Metroselskabet og Movia. Jeg spurgte først kundeservice hos DSB, hvorfor jeg minimum skal købe to zoner. »Sådan er det jo også, når man køber en alm. billet,« påpegede servicemedarbejderen, som om dette skulle være en forklaring. En reel forklaring kunne hun dog ikke give. I sagens tjeneste forsøgte jeg mig via DSBs pressekontakt. Her fik jeg blot at vide, at en minimumstakst på to zoner er indført for lang tid siden. Igen ingen forklaring.
Videre til Metroselskabets pressetjeneste. Her fik jeg at vide, at det blev indført i slutningen af 1970erne – men ingen forklaring. Dog henviste de til Movia, som »har været med i samarbejdet i længere tid«. Det prøvede jeg. Movias svar: Vi kan forstå, at du også har spurgt Metroselskabet, og at de vil svare dig. Suk. Længere kom jeg ikke.
Nå, men mageligheden længe leve. Dobbeltpris eller ej. Kulden gjorde, at jeg købte et månedskort alligevel. 400 kr. blev det. Så nu står jeg hver morgen og eftermiddag i et lunt metrotog. Er det så lykken? Nej, her opstår et nyt ilandsproblem for mig: Der er utroligt mange med, så vi står meget sammenklemt, og man skal ofte kæmpe for at komme af og på. Så fra februar er jeg nok at finde på cykelstierne igen.
