DSB-ansatte: DSB kan ikke få et simpelt koncept til at virke

Det er ikke medarbejdernes løn, men derimod 'dårligt købmandsskab' og 'mangel på ledelse', der har skabt underskuddet for DSBs salgsvogne, mener Dansk Jernbaneforbund.

DSBs salgsvogne har siden 2004 generet et underskud på knap 1 milliard kroner. Og DSB har været helt klare i mælet, efter det kom frem, at togpersonalet tjener knap 40.000 kroner om måneden - eller 475.000 kroner om året: Det er de høje lønninger, der har kørt salgsvognene i sænk.

Men nu slår togpersonalet igen via en pressemeddelelse fra fagforbundet Dansk Jernbaneforbund.

- Dårligt købmandskab og mangelfuld ledelse har kørt DSBs salgsvogne i sænk. Så enkelt kan det siges. DSB har selv bragt sig i den situation de nu står i. At forsøge at skyde skylden på medarbejderne er ikke virksomheden værdig, står der blandt andet i pressemeddelelsen, der blev sendt ud mandag eftermiddag.

Læs også: DSBs kaffevogne giver gigant-underskud

Ren taktik fra DSB
Dansk Jernbaneforbund og DSB forhandler netop nu om en overenskomstaftale for 2013-2014, og forbundet mener, det er et udtryk for ren taktik fra DSBs side, når de nu klager deres nød i medierne. Og der stilles ikke blot spørgsmålstegn ved DSBs ledelse, men også tallene, som Dansk Jernbaneforbund ikke kan nikke genkendende til.

- Dansk Jernbaneforbund deltager i øjeblikket i de indledende drøftelser med DSB om mulige effektiviseringer i 2013/2014. Derfor er vi chokerede over, at de nu vælger at gå ud og angribe en hel medarbejderkategori på denne måde, endda med nogle tal i hånden, hvor vi vil tillade os at stille spørgsmålstegn ved beregningsmodellen, lyder det fra Dansk Jernbaneforbund og forstår ikke, at DSBs ledelse 'ikke kan få et simpelt servicekoncept i en servicevirksomhed til at fungere.'

Læs også: Vanvidsløn: 475.000 i årsløn for at sælge DSB-kaffe

Personalet har båret i flok

Ligesom underdirektør i DSB Anette Haugaard, understreger forbundet, at togpersonalet har påtaget sig en del ekstraopgaver i takt med effektiviseringen af virksomheden, så de ikke blot skulle trille rundt med kaffevognen:

- Togpersonalet i DSB har været en af de personalegrupper, der har båret i flok og påtaget sig en mængde ekstraopgaver i forbindelse med effektiviseringerne i 2012. DSB's andel af disse tiltag er til gengæld udeblevet, hvorfor den effektiviseringsværdi, som virksomheden kunne have opnået, ikke er blevet høstet – alene på grund af sløset ledelse, lyder det fra forbundet.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08