Tal og undersøgelser viser, at langt de fleste seksuelle overgreb sker i hjemmet.
Frygt ikke, at pædagogen piller lidt for meget ved lille Emma, mens han skifter hendes ble.
Faktisk er vuggestuer, børnehaver og SFO'er nogle af de sikreste steder, vores små guldklumper kan opholde sig. Også når det gælder risikoen for at bliver udsat for et overgreb af seksuelt karakter.
Det understreger seniorforsker og speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Risikoen er meget, meget lille. Den er næsten nul. De seksuelle overgreb mod børn sker i hjemmet og bliver begået af familiens nære venner, af onkler, af sted-fædre og bedsteforældre, siger hun.
Karin Helweg-Larsen har gennemgået et helt års politirapporter og set på de sager, der blev til politianmeldelser i slutningen af 90'erne i kølvandet på den dengang meget omtalte Vadstrupgårdsag i 1997.
Og statistikken taler sit tydelige sprog:
- Det år var der 550 politisager om seksuelle krænkelser, som involverede omkring 900 børn. Ud af alle de sager var fire af de mistænkte pædagoger, og otte af dem var pædagog-medhjælpere. Tallene er fra 1998, men det er lavere nu, siger hun og tilføjer, at der kun var to af sagerne, der førte til dom. I de øvrige sager blev der enten ikke rejst sigtelse, eller de sigtelse blev frifundet.
Når man ser på den seneste uges debat i medierne, kan man ellers godt blive i tvivl. En ny undersøgelse fra pædagogernes fagforbund BUPL og Aarhus Universitets forskningsgruppe Paradoks viser, at flere og flere mandlige pædagoger frygter at blive beskyldt for at krænke børnene seksuelt. Som konsekvens har over halvdelen af landets daginstitutioner indført særlige retningslinjer for, hvordan mændene skal omgås børnene.
Pædagogernes formand, Henning Pedersen, mener, at det er de få voldsomme sager fra Brønderslev og Rebild, der har skærpet opmærksomheden på emnet.
- Risikoen for, at børn bliver udsat for noget i vuggestuer og børnehaver er meget, meget lille. Daginstitutioner og SFO'er er et af de sikreste steder, børn kan opholde sig, understreger BUPL-formanden.
I løbet af de seneste fem år, har BUPL haft mellem ti og 20 sager hvert år, hvor en mandlige pædagog er blevet mistænkt for at have krænket et barn. Kun én enkelt af dem er endt med en dom.
Ifølge Karin Helweg-Larsen drejer de få sager fra daginstitutionerne sig typisk om, at børnene har set noget eller er blevet rørt ved på en måde, som forældrene finder mistænkeligt.
- De sager, der har været rejst, har jo ikke handlet om bortførsler og voldtægter. De handler for eksempel om, at en pige har set en pædagog tisse op af et træ i en skovbørnehave, eller at nogle børn triller ned af en bakke med en mandlig pædagogmedhjælper i for korte shorts, siger Karin Helweg-Larsen.
Forældre-hysteri
Hun mener, at forældrene i misforstået omsorg for deres børn, skaber et hysteri, der i sidste ende er med til at skade både pædagogerne og børnene.
- Nogle forældre tror, at deres børn går i stykker, hvis de ser en tissemand. Men det gør de altså ikke. Børn tager skade af, at deres mor og far reagerer på en hysterisk måde, som betyder, at en pædagog, som de er glade for, bliver fjernet fra deres børnehave.
Hun skelner skarpt mellem almindelig fysisk kontakt mellem barn og voksen, og så de tilfælde, hvor barnet bliver til et seksuelt objekt for den voksne.
- Det er ikke overgreb, at en pædagog har et barn på skødet og giver det et kram. Det er det derimod, hvis pædagogen tager alt tøjet af barnet og onanerer. Selvfølgelig skal børn ikke være seksuelle objekter, fastslår hun og understreger, at der var mange flere seksuelle overgreb på børn i 'gamle dage', da børn ikke kom i institution.
- Det aller farligste for børn er at være isolerede og leve i socialt sårbare familier, siger hun.
Forældrenes formand: Ja, vi har et ansvar
Forældrenes formand Lars Klingenberg er ikke blind for, at forældrene har et stort ansvar.
- Noget tyder på, at en stor del af forældrene er blevet mere mistænksomme eller opmærksomme på det her. Det kan jeg ikke fortænke dem i. Forældre er jo nogle skrøbelige størrelser, når det kommer til deres børn, så det er en naturlig og forståelig reaktion, at de er nervøs for, hvad der kan ske, når sådanne nogle ting bliver eksponeret i medierne, siger han.
- Nogle forældre er måske med til at puste en lille smule til det her, samtidig med at institutionerne indfører særregler, og medierne skriver om det, og så har man pludselig en situation, hvor flere parter er med til at puste til den her pædofili-forskrækkelse, understreger Lars Klingenberg.
- Vi som forældre har et ansvar for at reagere proportionelt, og ikke bære ved til bålet med pædofili-forskrækkelsen.
