Driftig til det sidste: Dansk hvidevare-konge død

Stifteren af den landsdækkende køleskabskæde 'Skousen', Preben Skousen, er død 79 år gammel, skriver jv.dk.

Preben Skousen fra Vojens døde i nat. Han stiftede i 1957 hvidevarekæden Skousens Husholdningsmaskiner som senere skiftede navn til Skousen.

Iværksætteren stoppede som direktør i firmaet i 2000, men fortsatte som formand for bestyrelsen nogle år efter.

I 2011 blev Skousen opkøbt af Whiteaway.com, da virksomheden havde økonomiske problemer.

Preben Skousen gik ikke på pension. Som 77-årig startede han butikken Al-Ting i Vojens.

Han efterlader en kone, fem sønner og flere børnebørn.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her