KØB PLUS!

Dræbt jægersoldat er korpsets første faldne nogensinde

Det danske forsvar elitekorps, Jægerkorpset, blev indsat i en international konflikt for første gang i Bosnien-Herzegovina i 1995. Siden da har korpset været indsat i Irak, Kosovo og Afghanistan, men alle soldaterne er altid vendt hjem igen.

Indtil i går.

Her mistede en dansk jægersoldat livet i en eksplosion i Afghanistan. Dermed er han den første jæger, der nogensinde er faldet i krig.

Dansk jægersoldat dræbt i Afghanistan

- Der er stille heroppe. Det er der, siger Jægerkorpsets stabschef, Claus Wammen, fra styrkens hovedkvarter på Flyvestation Aalborg.

- Det er jo sådan en eller anden form for magtesløshed og selvfølgelig en kæmpe stor sorg, og vores tanker går til de pårørende og de soldater, der stadig er dernede og skal løfte opgaven, siger han.

Indtil videre har 43 danske soldater mistet livet under krigen i Afghanistan, og opgaven er risikofyldt, pointerer Claus Wammen. Både for jægere og almindelige soldater.

- Det er en højrisiko-zone. Vi er dernede for at løse en opgave, og den er farlig både for os og for afghanerne. Det viser nattens hændelser også. Efter hver operation, vi har været på, så evaluerer vi, og jeg kan ikke afvise, at der er nogle ting, som vi vil kigge på nu, siger Jægerkorpsets stabschef.

Danske politikere sørger over dræbt jægersoldat

Det er endnu ikke sikkert, hvornår den faldne soldats kiste kommer hjem. Og lige fordøjer Flyvestation Aalborg også stadig tabet af en af deres kammerater.

- Det er bare vanvittigt meningsløst, siger Claus Wammen.  

Læs også: