Journalisten Jeppe Nybroe svarer nu igen på en opsigtsvækkende og stærkt kritisk bog-anmeldelse i den seneste udgave af Weekendavisen, som 'Deadline'-værten Adam Holm står bag.

Anmeldelsen sår tvivl om Jeppe Nybroes troværdighed og udlægning af hans 28 dage i fangenskab.

Men 'en stor del af Adam Holms spekulationer er der altså konkrete, klare svar på – som Adam Holm kunne have læst i bogen,' skriver Jeppe Nybroe i et netop offentliggjort brev til 'Deadline'-værten.

Læs også:

Den i dag 41-årige Jeppe Nybroe blev 7. februar 2014 kidnappet og bortført i den østlibanesiske by Arsal i Bekaa-dalen, nær den syriske grænse. I 28 dage blev han sammen med sin kollega Rami Aysha holdt fanget af syv islamister, inden frigivelsen torsdag den 6. marts. Efterfølgende stod Jeppe Nybroe frem i landets medier og fortalte om sit livs mareridt.

Hans nyligt udkomne bog om gidseldramaet har høstet fine anmeldelser i blandt andet Berlingske og Politiken, men Weekendavisens anmelder, DR2-profilen Adam Holm, er kritisk over for flere af bogens passager.

Læs også:

Adam Holm skriver i sin anmeldelse, at ‘det er naturligvis ikke pænt at spørge kritisk til et offers beretning, men det er nødvendigt at pirke til nogle generende uklarheder.'

Deadline-værten undrer sig blandt andet over bogens forsidebillede, der den 24. februar 2014 blev taget og sendt til hans familie, som et bevis på, at han var i live:

»Mærkværdigt er det også, at Nybroe efter på det tidspunkt at have været holdt som fange i mere end to uger, som han beskriver som uhyrlige, har rene negle, bærer et armbåndsur, som vi ellers forstår var blevet taget fra ham, og blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys,« skriver Adam Holm i Weekendavisen.

Jeppe Nybroe har over for BT forklaret, at kidnapperne ‘beordrede ham til at vaske sig og klippe sine negle’, inden billedet blev taget.

Adam Holm fortsætter i sin anmeldelse:

»Nybroe lider angiveligt på det tidspunkt af søvnmangel og græder dagligt og kaster op, men øjnene afslører ingen tegn på blodudtrædninger af hverken træthed eller anden belastning.«

DR2-værten undrer sig også over en telefonsamtale mellem Jeppe Nybroe og den danske ambassadør i Libanon, Rolf Holmboe, og skriver senere, at ‘det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder' og 'måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.'

Læs også:

Anmeldelsen har vakt opsigt på blandt andet de sociale medier, hvor kommentator David Trads udtrykker sin vrede over det, han kalder en ‘mærkelig, tarvelig og etisk betænkelig anmeldelse.’

»Jeg kender Jeppe personligt - og har gjort det siden begyndelsen af 1990'erne. Vi er ikke nære, men mødes af og til. Min fantasi rækker ikke til at forestille mig, at hans historie ikke er korrekt - og jeg blir faktisk vred over så stærke antydninger af, at hans historie ikke holder,« skriver David Trads på Facebook.

Chefredaktør på Fyns Amts Avis og Jeppe Nybroes private ven, Troels Mylenberg, har også reageret skarpt på Adam Holms anmeldelse. Troels Mylenberg skriver på Facebook, at han har opsagt sit abonnement på Weekendavisen efter ‘Adam Holms helt urimelige og gennemført infame anmeldelse af Jeppe Nybroes bog. Har sjældent læst noget så svinsk, og respekten for Adam er væk,’ skriver Troels Mylenberg.

Over for dagbladet Politiken har Adam Holm begrundet, hvorfor han mener, at der er grund til at så tvivl om Jeppe Nybroes troværdighed:

»Jeg synes, der er nogle tråde, som blafrer i bogen. Der er usikkerhed om flere detaljer. Det er desværre svært helt at se bort fra, at der i tilfældet Jeppe Nybroe også er en forhistorie med urent trav, men jeg har ikke desto mindre prøvet at lægge den del til side, fordi det ikke skal ligge ham til last. Jeg har derfor forsøgt at læse bogen, som om den er skrevet af en fiktiv person ved navn Lars Sørensen, som man ikke kender i offentligheden. Men selv under de forhold synes jeg simpelthen, at der er for meget, der skriger til himlen,« siger Adam Holm til Politiken.

Mandag har Jeppe Nybroe via sit forlag udsendt følgende udtalelse:

'Under overskriften 'Mørkets hjerte' præsenterer tv-vært Adam Holm i Weekendavisen 6. februar en række spekulationer omkring min netop udgivne bog KIDNAPPET – i islamisternes fangehul.

En af de ”uklarheder”, som Adam Holm finder det nødvendigt at ”pirke til” går på, at jeg på bogens forsidefoto – et såkaldt proof of life-foto taget af kidnapperne – “… blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys”. Betyder det mon, at Holm rejser tvivl, om jeg har været kidnappet? Eller at solbadning var del af mit fangenskab? Som det fremgår af bogen har jeg i knap to år op til min kidnapning boet i Libyen og Libanon, begge lande meget solrige. Jeg bliver nemt solbrændt. Måske det kan forklare det solbrændte bryst.

Tv-værten studerer herefter mine øjenæbler på fotoet og kommer med følgende fysiologisk-psykologiske analyse: “Nybroe lider angiveligt på det tidspunkt af søvnmangel og græder dagligt og kaster op, men øjnene afslører ingen tegn på blodudtrædninger af hverken træthed eller anden belastning.” Selv om jeg både under og efter mit fangenskab har grædt meget og sovet meget lidt, har jeg aldrig fået blodudtrækninger i øjnene – hvorfor ved jeg desværre ikke. Og Adam Holm ser da også noget andet end bl.a. min familie og nærmeste ser; dem, der kender mig og over direkte Skype-forbindelse hørte en hel del til fysisk og psykisk “belastning” fra fangehullet.

Forsidebilledet skulle måske have været forklaret bedre i bogen; det har jeg efterfølgende gjort i adskillige interview til aviser, radio og tv: Kidnapperne besluttede, at jeg skulle “pyntes op” på dette foto, så jeg blev bedt om at vaske ansigt, hår og skæg og klippe mine negle. De diskuterede, om jeg skulle have en kniv for halsen eller et våben mod tindingen, men ville, som jeg forstod det, vente lidt med den slags. Er der nogle “generende uklarheder” i, hvordan kidnapperne tænker og handler her? Ja, og jeg kan ikke forklare endsige forstå alt – om noget af – hvad der foregik i disse mænds hoveder.

Adam Holm undrer sig også over, at den danske ambassadør svarer mig på engelsk, da jeg, tvunget af kidnapperne, kontakter ham for at sige, at jeg er kidnappet. Forklaringen er ret enkel og fremgår af bogen (s. 95): Ambassadør Rolf Holmboe vidste allerede før min opringning, at jeg sandsynligvis var kidnappet, og havde bl.a. allerede da fået oplysninger fra lokale efterretningstjenester.

Adam Holm har generelt stor viden om det, han beskæftiger sig med. Måske ved han alt om alle kidnapninger – han undrer sig i hvert fald over, at der var forholdsvis megen kommunikation mellem kidnapperne og dem derhjemme under mit fangenskab, og kalder mine kidnapperes fremgangsmåde “amatøragtig”. Jeg har ikke prøvet at blive kidnappet før, men jeg har læst en del og talt med mange eksperter om kidnapninger; eneste fælles træk synes at være, at de er meget forskellige. Af samme grund understreger jeg i bogen – med baggrund i viden fra bl.a. professionelle gidselforhandlere – at den omfattende kommunikation under min kidnapning netop var usædvanlig, og at den bl.a. kan forklares med, at krigen rykkede hastigt nærmere det hus, vi blev holdt fanget i. Det er beskrevet en del steder i bogen; allerede i forordet (side 9) står der, at “situationen … udviklede sig dag for dag så dramatisk, at både kidnappernes og mit liv kom stadig mere i fare. Det lagde et ekstra pres på at nå frem til en løsning hurtigst muligt og øgede derfor behovet for kommunikation”.

Adam Holm kan heller ikke forstå, at der blev udstedt en muslimsk fatwa mod mig, der sagde, at det var halal – tilladt efter sharialov – at handle mig for penge eller slagte mig. Når kidnapperne nu fra begyndelsen truede med at slå mig ihjel, hvorfor havde de så brug for en fatwa? spørger Holm. Jeg ville ønske, jeg kunne svare. Hvorfor mente disse mænd, med henvisning bl.a. til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, at det var halal at handle eller slagte mig? Jeg ved det ikke, men det var det, de sagde, og derfor er det med i bogen.

Videre spørger Adam Holm, hvorfor jeg taler om ”jævnlige fysiske overgreb, når der er ganske få eksempler på dette i bogen? ’Vi blev pisket mange gange,’ udtalte Nybroe eksempelvis til TV2, da han var blevet frigivet. I bogen er omtalt én episode”.

Lige efter min frigivelse udtalte min bror sig kortfattet til danske medier og fortalte, at jeg én gang havde fået pisk. Det ved min familie, fordi de forhandlere, min familie havde hyret, hørte det på en åben Skype-forbindelse. Da jeg selv, kort efter min frigivelse, optrådte i en længere snak med TV2, sagde jeg, at vi blev pisket mange gange; af tv-indslaget fremgik det ikke, at det var én piskning, og at der her blev pisket mange gange. Men altså, jeg blev pisket ved én episode, og da blev jeg pisket mange gange – som min bror sagde ved min frigivelse, som jeg selv har sagt i mange interview, og som det står i bogen. Det har desuden været min redaktørs og min vurdering, at det ikke var nødvendigt at beskrive hvert et slag fra fangenskabet.

En stor del af Adam Holms spekulationer er der altså konkrete, klare svar på – som Adam Holm kunne have læst i bogen.

Jeg tillader mig stilfærdigt at glædes ved, at andre anmeldere (og en hel del læsere) læser min bog med knap så mørke briller, som Adam Holm har gjort det…

Jeg har overlevet 28 dage i mørke med mishandling, klikkende våben, halshugninger på videoklip, buldrende granater og trusler om at blive parteret – i hænderne på utilregnelige kidnappere - så jeg overlever også Adam Holms uvederhæftige antydninger af, at mit fangenskab var en badeferie, hvor jeg kunne sole mig og vedligeholde en brun teint på min brystkasse.

Kære Adam Holm, jeg har i øvrigt en Skype-adresse på en af kidnapperne. Hvis du har lyst, kan du få den og forsøge at få ham til at svare på alle de generende uklarheder under min kidnapning, alternativt tage op i området på grænsen mellem Libanon og Syrien, hvor en del af mine kidnappere angiveligt stadig befinder sig, for at undersøge sagen. Jeg er sikker på, de vil tage varmt imod. Jeg vil, som Adam Holm, også gerne have svar på en masse om alle uklarhederne, ja, om hele min kidnapning. Alt det uforståelige, uforklarlige, meningsløse generer også mig og vil nok gøre det resten af mit liv - som man også kan læse om i bogen.

Vh
Jeppe Nybroe'