Først blev dokumentaren 'En klima-krimi' kritiseret af politiet for at være manipulerende, og nu har IT- og Telestyrelsen meldt DR for brugen af optagelser fra politiradioen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget anmeldelsen, at vi behandler den, og at den er under efterforskning. Mere vil vi ikke sige på nuværende tidspunkt, siger pressekoordinator Henrik Suhr, Nordsjællands Politi, der hverken ønsker at oplyse, hvornår sagen er anmeldt, eller om DR er sigtet - og i givet fald, hvilke paragraffer det er sket efter.

- Du får ikke mere. Men du kunne jo spørge IT- og Telestyrelsen, siger Henrik Suhr.



Hos IT- og Telestyrelsen oplyser Søren Johansen, kontorchef for frekvenskontoret, at styrelsen har rettet henvendelse til politiet, efter at en borger har gjort opmærksom på DR's brug af politiradiooptagelser.

- Vi har fået en henvendelse fra en borger, der har konstateret, at DR har brugt et klip på sin hjemmeside fra politiets radiokommunikation, fortæller Søren Johansen.

Han fastslår dog, at styrelsen ikke har foretaget en juridisk vurdering i sagen.

- Vi kan ikke konstatere, om der er sket en overtrædelse, det kan vi ikke vurdere på det foreliggende grundlag. Vi har blot videresendt sagen til politiet. Vi betragter det ikke som en politianmeldelse, men hvis de kalder det det i deres system, ja, så er det vel det, siger Søren Johansen.

DR's dokumentar vakte opsigt, fordi den indeholder optagelser fra politiradioen fra den dag, da politi og demonstranter tørnede sammen foran Bella Center ved klimatopmødet 16. december forrige år.

I et af lydklippene opfordres politibetjente til at bruge stavene, og i et andet skal pressen "have samme tur"Forbuddet mod at anvende oplysninger fra politiradioen fremgår af § 21 om tavshedspligt i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Den siger:

- Indholdet og eksistensen af radiosignaler, som modtages af andre end den, for hvem de er bestemt, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende.

DR's brug af optagelserne  fik siden Københavns Politi til at beskylde statsradiofonien for at manipulation, idet flere klip efter politiets opfattelse er indsat i den forkerte kontekst.

Det drejer sig bl.a. om følgende:

'Så vil jeg fanden rende mig se den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil. Fuld skrue igennem det lort' (Sagt 6,59 min. inde i lydfilen)

'Der står presse imellem bilerne. De skal satme have samme tur´. Slut' (Sagt 8,04 min. inde i lydfilen)

Om dette sagde politidirektør Johan Reimann 11. januar 2011:

- Der er ikke sammenhæng mellem brug af stavene og 'samme tur'. Der er intet belæg for at sige, at 'samme tur' dækker over brug af stavene, sagde han til bt.dk.Efter at have undersøgt sagen frikendte DR sig selv i slutningen af januar 2011.