DR bryder licensreglerne

DR har i årevis indkrævet licens uden at spørge om lov først. Kulturministeriet indskærper nu over for DR, at fremgangsmåden skal ændres.

DR må ikke automatisk udsende girokort, når de modtager besked om, at en dansker, der ikke i forvejen betaler licens, har købt en computer eller et nyt tv. Det slår Kulturministeriet fast over for DR, skriver Computerworld.

Ifølge Computerworld har DR tidligere tilmeldt forbrugere til licensbetaling ud fra de informationer, som radio/tv-forhandlerne har indberettet til DR.

- Det er rigtigt, at de forhandlerindberetninger, DR har fået, har ført til, at de, som ikke i forvejen var tilmeldt licens, modtog et brev med et girokort. Sådan har praksis været, siger Lotte Boas, leder af Licenskontorets kampagner.

Men efter at en borger har klaget til Folketingets Ombudsmand, der sendte klagen videre til Kulturministeriet, bliver den pågældende praksis nu stoppet.

- Vi ser på sagen lige nu. Ingen kunder, der fremover bliver indberettet fra en forhandler, vil modtage et brev med et girokort. Det er slut nu - uanset hvordan vi har gjort hidtil, siger Lotte Boas.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: