Der er brugt millioner af kroner på brochurer og avisannoncer, der skal få danskerne til at tilmelde sig det landsdækkende donorregister og tage stilling til, om de vil give deres organer videre i tilfælde af hjernedød.
Men selv om i alt 700.000 nu officielt har sagt ja til donation, har vi ikke fået flere reelle donorer ud af det, skriver Politiken.
Ifølge avisen er forklaringen, at der er utrolig få danskere, der lider hjernedøden efter for eksempel en trafikulykke og dermed kan komme i betragtning som donorer.
I 1993 - tre år efter indførelsen af et dansk donorregister - blev livsvigtige organer som hjerte, lunger og lever opereret ud af cirka 75 donorer i Danmark. Tallet har svinget lidt op og ned over årene og endte sidste år på 73.
Det viser en opgørelse fra organisationen for udveksling af organer mellem de nordiske lande, Scandiatransplant.
Der er ingen tegn på, at det nuværende system giver flere reelle donorer, siger blandt andre Kaj Anker Jørgensen, som er overlæge med ansvar for transplantationer på Skejbys nyreafdeling samt Danmarks repræsentant i bestyrelsen for Scandiatransplant.
- Da man indførte registret, var håbet jo, at vi ville få flere donorer, men det har ikke vist sig at have den effekt endnu.
Selvom der siden 1993 er der kommet over ti gange så mange tilmeldte i donorregistret, har det ikke gjort nogen nævneværdig forskel for antallet af reelle donorer og transplantationer, lyder det.
- Man fristes til at sige nul. Men det ændrer ikke på, at tilmeldingen er en stor hjælp for de pårørende, så de ved, hvad afdøde mente, siger Kaj Anker Jørgensen, der fortsat anbefaler folk at melde sig.
Selvom man ikke lader sig skrive op i registret, kan man alligevel blive donor, hvis man erklæres hjernedød. De pårørende træffer nemlig beslutningen, hvis man ikke selv har taget stilling, skriver Politiken.
/ritzau/
