Torsdag i sidste uge blev der sat et foreløbigt punktum i danmarkshistoriens største medieskandale, Se og Hør-sagen, da dommene over de tiltalte faldt i Retten i Glostrup. En af hovedpersonerne har for BT skrevet dagbog fra dommedag
I foråret 2014 fik journalist Kasper Kopping vendt op og ned på sin tilværelse, da Se og Hør-sagen trak tæppet væk under hans professionelle liv.
Medieskandalen begyndte at rulle, da BT med afsæt i bogen ‘Livet, det forbandede’, skrevet af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen, kunne fortælle, at ugebladet i flere år havde haft en hemmelig kilde - den såkaldte tys tys-kilde, der havde leveret oplysninger om kendtes og kongeliges brug af kreditkort.
I løbet af få uger gik Kasper Kopping fra at være nøglemedarbejder på Se og Hør til persona non grata. Årsagen var klar: Det var ham, der fra 2008 og i årene frem sammen med Ken B. Rasmussen havde haft den direkte kontakt til kreditkort-kilden, og det var ham, der havde været central, når kilden skulle aflønnes med 10.000 sorte kroner hver måned. Derudover havde han bl.a. skrevet historien om prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse - den første kreditkort-artikel i Se og Hør.
27. juni 2014 blev han fyret. Siden har han ikke haft et arbejde, og i torsdags fik han en dom på fire måneders betinget fængsel i Retten i Glostrup.
I denne dagbog giver Kasper Kopping et indblik i de tanker, følelser og oplevelser, der strømmede igennem ham på dagen, hvor der blev sat et foreløbigt punktum i danmarkshistoriens største medieskandale.
Torsdag den 24. november
-
Klokken 00.30
Sengetid. Sidste nat inden dommens dag. Selv om jeg egentlig har det udmærket, frygter jeg, at jeg ikke kan sove på grund af tanker, der rumsterer i hovedet. De dukker altid op, når jeg lægger hovedet på puden. Sådan er det altid, når jeg skal noget specielt eller vigtigt få timer senere. Jeg er ikke urolig i sindet, men til gengæld finder jeg ikke rigtigt ro i kroppen. -
Klokken 09.30
Jeg har et godt sove-gen og burde være udhvilet, men jeg føler, jeg har sovet lidt uroligt og ikke specielt tungt. Det føles i hvert fald ikke som ni timers søvn. -
Klokken 10.00
Jeg når lige at tjekke - og besvare - en række af de mange »held og lykke«-tilkendegivelser, der er løbet ind på mobilen lige fra den tidlige morgen. Nogle af dem kom lang tid før, jeg vågnede. Jeg glemmer tit, at det halve Danmark er oppe lang tid før mig, når jeg ikke har et job at stå op til. Det er primært familie og venner, som skriver, men der er også enkelte, jeg ikke har haft kontakt med i adskillige år, som vil give deres støtte. Det varmer. Til gengæld er der ikke én eneste besked fra mine tidligere Se og Hør-kollegaer. -
Klokken 11.00
Presseopbuddet er vildt. Jeg er den første tiltalte på stedet. En hel horde af journalister og øvrige pressefolk omgiver mig derfor, som var de glubske ulve, og jeg har hurtigt 10-15 mikrofoner eller smartphones stukket op i ansigtet. Kameraerne blitzer løs, og jeg bombarderes med spørgsmål. Alle kæmper om at råbe højest og byde ind. Jeg kan konstatere, at det er lidt ligesom en fodboldturnering. Det er allermest spændende at dukke op til finalen. Jeg passer dog på med at fortælle, hvad ‘jeg forventer’. Det er dårlig karma at sige den slags forlods, for så giver man samtidig journalisterne noget at holde mig op på bagefter. -
Klokken 11.40
Jeg går ind i retsbygningen. Jeg siger varmt hej til de to vagter ude ved metaldetektoren. Vagterne hilser retur med et smil. De fortæller mig, at de specifikt har sørget for at komme på job torsdag, så de kan sige farvel til de tiltalte. Smuk tanke, men det siger også bare lidt om, hvor mange dage vi egentlig efterhånden samlet har tilbragt i retslokale F4 på Vestegnen.
-
Klokken 12.10
Dommer Mette Lyster Knudsen og hendes to domsmænd er lidt forsinkede. De plejer ellers at være punktlige. Alle pressepladser er fyldt helt op. Salen emmer af spænding og - for nogles vedkommende - nervøsitet. Selv er jeg overraskende rolig, og der småsnakkes de tiltalte imellem. Om lidt sker det. -
Klokken 12.12
Thi kendes for ret. Dommen for hver tiltalt læses op. Det første, jeg fokuserer på, er, at jeg undgår at ruske tremmer. At jeg ‘heldigvis’ idømmes betinget fængsel med krav om samfundstjeneste. Jeg frikendes også for to forhold i anklageskriftet og straffes ‘kun’ for ét. Dommen er mildere end den, anklagemyndigheden krævede. Selv om jeg havde håbet på frifindelse, kan jeg på dette tidspunkt ikke lade være med at føle en vis lettelse rent impulsivt, for det kunne potentielt have været meget værre. Men hurtigt melder tvivlen sig i mit sind. Bør jeg egentlig være tilfreds? Jeg mener jo ikke, at jeg bør straffes for paragraf 263, der omhandler hacking. Jeg har aldrig kendt til de metoder, hvis det er korrekt, at det foregik sådan, og jeg har derfor ikke haft FORSÆT til medvirken. Derfor kan jeg som udgangspunkt ikke være tilfreds med dommen, som jeg mener bygger på noget forkert. -
Klokken 13.30
Uden for retten giver jeg endnu et par interview. Alle vil have en bid. Selv føler jeg, at jeg er inde i en boble. Alting føles lidt bizart. Som om jeg står på afstand og betragter mig selv midt i medie-kaos. Jeg er klar nok i hovedet og egentlig i fint humør, hvor sjovt det end lyder, men det føles som om, jeg er med i en film. -
Klokken 13.45
Jeg siger farvel til min kammerat Jesper, der har været med i retten for at bakke op. Min far, som har været trofast til stede ved cirka halvdelen af retsdagene undervejs, byder nu på frokost på en café i Valby.
-
Klokken 16.00
Ankommer til Fisketorvet, hvor jeg skal se på en julegave. Jeg har været i god tid med gaverne i år, for jeg har jo - desværre - al den tid i dagtimerne, jeg skal bruge, til at få ordnet den slags. Midt i det hele ringer DR. De vil have mig i P1 næste morgen. Jeg siger nej. Jeg vil gerne sove længe, for fredag eftermiddag står den på børneweekend som alenefar med tre unger, og nu vil jeg også bare gerne have fred og ro til at bearbejde det hele for mig selv. Jeg gider ikke mere medie-cirkus. -
Klokken 17.00
Jeg ser en artikel på TV2.dk, hvor René Dif (Aqau-sanger, red.) får lov at beklage sig over de - i hans øjne - milde domme. Problemet er bare, at René Dif aldrig har været overvåget. Det er tilmed offentliggjort i retten, hvor Dif tydeligt stod nævnt på den famøse ‘kendis-liste’ i en sektion med overskriften ‘dem kan jeg IKKE finde’ (kreditkort på, red.). Løjerligt. -
Klokken 17.30
Ankommer hjemme på Amager og lukker op for News. Der er særudgave af ‘Presselogen’. Et par medie-chefer kloger sig. Jeg bryder mig ikke om at se det. Jeg har forståelse for, at de mener, at der er foregået noget, som kan kritiseres, men det er ikke altid, at nuancerne helt kommer frem i disse fora, og mange i branchen er forblændet af deres foragt for, at denne sag ifølge dem har skadet journalisters virke og branchen generelt. Mange benytter samtidig sagen til at pudse egen glorie. Det er i øvrigt som om, kildebrug generelt er blevet gjort til et fy-ord, og det synes jeg er en uheldig udvikling. Ikke at det retfærdiggør brug af en kilde som tys-tys-manden, men mediebranchen lever altså af gode kilder – også nogle, der befinder sig i ‘gråzoner’. -
Klokken 18.25
Oliver Bjerrehuus er i ‘Go’ aften Danmark’ for at tale om dagens domme. Oliver har ganske korrekt været en af de kendte, der kom sms’er på, men det ledte aldrig til tys- tys-historier. Han sidder også og siger noget helt faktuelt forkert om en historie, Ken B. Rasmussen engang lavede om ham i Se og Hør. Men jeg kan godt lide Oliver. Han virker som om, han - selv om han har været et af ‘ofrene’ - ikke ønsker de tiltalte noget ondt. Han har nuancerne med. -
Klokken 20.00
Mobilen har bimlet hele dagen, men nu er det ved at ebbe ud. Gudskelov for det. Jeg kan snart ikke kapere mere på én og samme dag. Så mange indtryk. Så mange ting at forholde sig til. Det hele kunne have været bedre. Men det kunne så sandelig også have været meget værre. -
Klokken 23.00
Det er tid til at se den dokumentar på DR2, jeg medvirker i. Udsendelsen er jeg nogenlunde tilfreds med. Jeg synes, de klippede mig lidt hårdt, og det skal jeg kunne tåle, men kunne godt undvære scenen, hvor jeg bliver frustreret og slår til en billedmappe. Omvendt: Det viser bare, der er et menneske med følelser gemt inde bagved. -
Klokken 00.00
Et døgn er gået. Jeg er træt. Godnat, sagde Kopping. Fyldt med tanker om fremtiden. Kroppen træt og slidt. Sindet proppet med en oplevelse, jeg gerne ville have været foruden – og som jeg aldrig kommer til at kopiere. Men også fyldt med håb. Fornyet energi. Mod på fremtiden. For første gang i lang tid ...
