»Jeg kan ikke angre noget, jeg ikke har gjort.«
I mere end et år sad Lars Simonsen bag tremmer i et lukket fængsel dømt for at have voldtaget og begået overgreb på sin dengang 14-årige steddatter Julie, før hun i november sidste år ændrede forklaring. Til politiet forklarede hun, at overgrebene var noget, hun havde fundet på. Han havde aldrig voldtaget hende.
Men hvem kan afgøre, hvad sandheden er, når kun to mennesker med hver deres forklaring kender den?
Den problemstilling satte TV 2 fokus på i dokumentarprogrammet 'Er Lars Skyldig?', der rullede over skærmen torsdag aften.
Efter steddatteren Julie ændrede forklaring, blev sagen taget op af Den Særlige Klageret, der skulle beslutte, om sagen skulle genoptages, så Lars kunne få en ny retssag, eller om der ikke var grundlag til en genoptagelse.
'Ændrede forklaring af andre motiver'
Mens han ventede på afgørelsen, blev hans straf på to og et halvt års fængsel afbrudt, så han kunne være hjemme hos sin kæreste Pia - der også er Julie mor - og deres to små sønner.
Rigsadvokaten var enig i, at Lars' straf skulle afbrydes, men senere oplyste selvsamme, at man ikke anbefalede Den Særlige Klageret at genoptage sagen, da 'Julies ændrede forklaring må være motiveret af andre hensyn end at få sandheden frem'. Blandt andet af hensyn til igen at få kontakt til sin mor og mindre halvsøskende, fremgår det i dokumentaren.
Da det endelige svar fra Den Særlige Klageret kom i slutningen af april i år, lænede de sig op ad Rigsadvokatens anbefaling. Det blev et 'nej' til at genoptage sagen.
Den Særlige Klageret fandt det dermed ikke godtgjort, at der var en grund til at tro Julies nye forklaring. I byretten og landsretten blev hun også beskrevet som et troværdigt vidne, hvilket blev lagt til grund for, at han blev dømt ved de to instanser.
Lars Simonsen, der fastholder sin uskyld, blev derfor sendt tilbage i fængsel - denne gang det åbne statsfængsel i Nørre Snede. Der sidder han endnu, selvom steddatteren Julie i dokumentaren hævder, at hun ikke har følt sig presset til at ændre forklaring, men blot ønsker at fortælle sandheden.
'Jeg vil gerne hjælpe hende'
Selv forklarer Lars over en telefon fra bag fængselsmurene, at Julie ifølge ham har været en frustreret ung kvinde, der ikke har vidst, hvad det hun sagde ville udmunde i.
»Hun er jo et eller andet sted bare en frustreret pige, der har gjort noget, hun ikke vidste, ville udmunde i det her,« siger han til BT.
Tiden i det lukkede fængsel var hård for Lars, der tilbragte den første tid i isolation. Sædelighedsforbrydere er lavest i fængslernes interne hierarkier, og særligt er folk, der er dømt for at voldtage børn, ikke populære blandt de andre fanger og risikerer af den grund overfald. Derfor er det nu nemmere, at han sidder i Nørre Snede Statsfængsel, hvor han kun sidder med andre, der også er dømt for sædelighedsforbrydelser.
»Men det er stadig hårdt. Det er stadig svært at være næsten 200 kilometer væk hjemmefra, og det er hårdt, at man kun kan få besøg i weekenderne. Jeg ringer hjem hver aften og siger godnat, men det er jo ikke det samme. Det bliver aldrig det samme,« siger han.
Derfor står han frem
Der er to årsager til, at han har valgt at stå frem med sin historie i dokumentaren.
»Den første var, at jeg havde regnet med, at det skulle være sådan en 'guld og grønne skove'-historie, efter jeg var blevet strafafbrudt. Så tog sagen jo en drejning. Den næste årsag er, at jeg gerne vil sætte fokus på, at der er noget galt. Der er noget galt med systemet, for det her - at man kan blive dømt skyldig, når forklaringen er trukket tilbage - kan ikke være rigtigt,« fortæller Lars.
Han er klar over, at der kan opstå flere forskellige reaktioner på dokumentaren. At der stadig kan være tvivl, mens andre vil tro ham.
»Jeg har ikke tænkt så meget over, hvilke reaktioner jeg personligt kan få, da jeg er afskåret fra reaktionerne, fordi jeg ikke har Facebook og ikke er hjemme. Så det har jeg ikke en bekymring for. Jeg er mere bekymret for, hvordan det bliver for resten af min familie. Hvad de skal stå til regnskab for,« siger han og forklarer, at de dog er afklarede med, hvad der kan ske. Derfor har de alle også forinden sagt god for dokumentaren.
'Vil ikke angre noget, jeg ikke har gjort'
Lige nu ser han bare frem mod at kunne søge om prøveløsladelse. Til januar har han afsonet to tredjedele af sin fængselsstraf og kan søge, men han og forsvarsadvokaten Jan Schneider har allerede forsøgt at søge om prøveløsladelse før den normale prøveløsladelsestid.
Det er dog ikke lykkedes, fortæller Jan Schneider til BT.
»Det er egentlig lidt komisk. Da han søgte om prøveløsladelse før normal prøveløsladelsestid, gav man ham afslag med den begrundelse, at han ikke angrer eller erkender det, han har gjort. Men det er jo en helt fuldstændig absurd situation, at de lægger vægt på det. Der er jo ikke nogen udover myndighederne, der mener, han har gjort det,« siger han.
Også Lars Simonsen forklarer, at det er en frustrerende situation at stå i.
»For de får mig ikke til at angre noget, jeg ikke har gjort. Så må man bare tage det hårde med det hårde og tænke fremad og på at komme hjem til familien,« siger han.
Søger om genoptagelse af sagen
Lige nu søger hans forsvarsadvokat endnu engang om genoptagelse af sagen.
»Det gør jeg, fordi der er kommet nogle nye oplysninger frem. Det kan måske give den tanke, at andre har haft en finger med i spillet. Det vil jeg bede om at få efterforsket,« siger Jan Schneider.
Selv forklarer han, at han aldrig har oplevet en lignende sag.
»Den er meget speciel. Der er tidligere eksempler på sager, hvor den forurettede har henvendt sig til politiet og har sagt, at det alligevel ikke passede, hvor sagen ikke er blevet genoptaget, men der har det ofte været lidt yngre personer, hvor man kunne fornemme, at de var blevet presset til at gå ned og sige det. Men det forløb, der har været her, det har jeg aldrig set magen til,« siger han.
BT har fået oplyst, at Julie ikke ønsker at medvirke i artiklen.
