»Der bør stilfærdigt være et andet menneske i dets nærhed, indtil livstegn ophører.«

Sådan hedder det blandt andet i en ny vejledning til landets fødeafdelinger, som Sundhedsstyrelsen har udformet om, hvordan sundhedspersonale bør yde omsorg til børn, der stadig er i live efter en provokeret eller spontan abort.

Det er børn, som er uafvendeligt døende, men som stadig for eksempel trækker vejret, har hjerteslag eller tydelige bevægelser.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Fagfolk har tidligere skønnet, at der er livstegn hos cirka 10 procent af de børn, der kommer til verden ved sene provokerede aborter, det vil sige efter 12. graviditetsuge. Dem blev der foretaget 877 af i 2010.

Det er ikke alle mødre, der ønsker at have barnet hos sig, og derfor har det siden 2005 i en vejledning heddet, at personalet skal yde »fornøden omsorg«.

Men de nye retningslinjer går i detaljer med, hvad det vil sige. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at barnet ikke bør lades alene, at det skal lejres i passende fysiske rammer, og at det skal sikres smertelindring, hvis det er nødvendigt.

- Det er et vanskeligt område, men at sikre omsorgen for det barn, der ikke kan leve længere, er højst nødvendigt. Det handler blandt andet om at have en struktur på afdelingen, der gør det muligt at få plads og tid til den proces, hvor et lille barn, som er uafvendeligt døende, bliver behandlet med værdighed, siger Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, til Kristeligt Dagblad og understreger, at arbejdspres og travlhed aldrig må betyde, at der ikke bliver givet hjælp til de døende fostre.

De nye retningslinjer kommer efter pres fra Folketingets ombudsmand, der satte en undersøgelse i gang, efter at en række avisartikler i Ekstra Bladet i april 2011 såede tvivl om, hvorvidt de aborterede fostre med livstegn fik den fornødne omsorg.

Ifølge Kristeligt Dagblad vil Sundhedsstyrelsen om et år skrive til fødeafdelingerne for at sikre, at der er udarbejdet lokale instrukser, og ombudsmanden har bedt myndighederne om at holde ham underrettet.