Der er udsigt til forhøjet vandstand lørdag i det sydvestjyske. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Den forhøjede vandstand ventes at kulminere omkring klokken 14.30 med en vandstand i Vidå og Havneby på 2,7 meter. Ved Esbjerg ventes vandstanden at holde sig under 2,4 meter, oplyser DMI.

DMI advarer iøvrigt om risiko for pletvise glatte veje natten til lørdag. De glatte veje kan opstå i forbindelse med vinterlige byger, der driver ind over landet. Nogle steder kan der kommer hagl eller slud ud af bygerne.

Lørdag bliver det mest skyet med byger mange steder. Om eftermiddagen får det nordlige Jylland mest tørt vejr med nogen sol. Vinden bliver jævn til hård fra sydvest, men ved Vestkysten og Østersøen kan der komme vindstød af stormstyrke.

BNB