Sibirisk højtryk gør Danmark til en kummefryser

DMI lover vinter indtil påske

sne vej aalborg

Sneen lå højt på villavejene i Aalborg tirsdag den 2. februar 2010, hvor hele Danmark blev ramt af en snestorm. DMI forudser, at vinteren kan vare helt til påske. (Foto: Henning Bagger) Se stort billede

Sibirisk kuldehøjtryk forvandler Danmark til en kummefryser, der ikke kan slukkes.

Februar og marts tegner til at blive tre til fire grader koldere end normalt, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut. Vi kan ligeså godt vænne os til høje snedriver, glatte veje og iskolde tæer, siger DMI ifølge Nyhedsbureauet Newspaq.

Ikke alene oplever Danmark den koldeste januar i 23 år - minusgraderne ser ud til at fortsætte helt frem til april. Kulden fra øst holder nemlig landet i et jerngreb og holder effektivt varmen fra vest væk.

Det fremgår af prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut, som Newspaq har fået indsigt i.

- Når først kulden, er så veletableret, som den er nu, så er den utrolig svær at slippe af med. Det ser simpelt hen ud til, at de kolde luftmasser vinder over de varme. Og det betyder middeltemperaturer på tre til fire grader under det normale, fortæller meteorolog Steen Hermansen til Newspaq.

Normalt ligger middeltemperaturen i februar på frysepunktet - dermed kan vi nu forvente minus fire grader for februar. I marts kan vi forvente en lidt varmere temperaturer på omkring minus to grader - hvis DMI's prognose viser sig at holde stik.

Prognosen er udregnet af en supercomputer i London, sammenholdt med DMI's egne tal. Og vejret kan såmænd godt overraske med glimt af varme, vurderer meteorolog Steen Hermansen. Men alt tyder på, at de kolde luftmasser fra Rusland og Sibirien holder varmen fra vest væk.

- Den vestlige del af Europa får af og til mildning i løbet af vinteren. Det har de i øjeblikket i Frankrig, Holland og Belgien, hvor temperaturerne er over det normale, siger Steen Hermansen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: