Uanset om der står direktør eller dagpengemodtager på visitkortet, skal der være plads i budgettet til luksus i hverdagen.
I hjemmet hos både den højtlønnede og den arbejdsløse går tre procent af den samlede indtægt til luksusvarer som taxature, restaurantbesøg og vin, og de to forskellige indkomstgrupper prioriterer dermed de ekstra goder lige højt i husholdningsbudgettet, viser tal fra Danmarks Statistik.
Husstande, der tjener lige under 990.000 kroner om året bruger gennemsnitligt 29.700 kroner årligt på okse- og kalvekød, chokolade, vin, champagne, taxature og restaurantbesøg, mens husstande, hvor den årlige indtægt er på gennemsnitligt 450.000 kroner, bruger 13.500 kroner om året på det samme. I lavindkomstkategorien er hovedindkomstmodtageren i husstanden typisk arbejdsløs.
At luksusvarerne fylder lige meget, uanset om der tikker løn eller dagpenge ind på kontoen hver måned, er »ret bemærkelsesværdigt«, lyder det fra forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
»Det er meget interessant, at selvom man bliver arbejdsløs og falder i indkomst, så holder man alligevel fast i luksus som vin, chokolade og restaurantbesøg. Det fortæller, hvor svært det er for os danskere at slippe vores vaner. Budgettet sladrer om, at der er visse vaner, vi holder fast i og finder penge til, selvom vores indtægt falder, fordi det simpelthen er for svært at give afkald på de små goder i hverdagen,« siger hun.
Samtidig er det også et udtryk for, at chokolade og vin, som ikke er livsnødvendigheder for at opretholde tilværelsen, ikke bliver opfattet som decideret luksus af befolkningen, vurderer forbrugerøkonomen.
»Vi lever i et velfærdssamfund, hvor man kan opretholde en vis levestandard, selvom man kommer på overførselsindkomst. Vi har vænnet os til mange af de her luksusvarer og opfatter dem som noget, der hører med til det liv, vi gerne vil have,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Livsstilsekspert Henrik Vejlgaard er derimod ikke overrasket. Han understreger, at al forskning viser, at man vil være mere tilbøjelig til at skære ned på de store luksusting som bilen og avisabonnementet end på »den lille luksus« som et glas vin til maden og et stykke god chokolade til aftenkaffen, hvis indkomsten falder i en periode.
»Det er jo også de færreste, der er ledige i meget lang tid, og de fleste vil have en forventning om, at de får et arbejde igen. Derfor når de ikke at justere så meget i deres forbrugsmønstre, og de holder fast i at prioritere de gode ting,« siger han.
Henrik Vejlgaard peger samtidig på, at mulighederne for forholdsvis »billig luksus« er mange, og at man som arbejdsløs derfor ofte sagtens kan finde luft i budgettet til et restaurantbesøg, uden at det behøver være på de dyreste steder.
»Chokoladen behøver jo heller ikke være fra Peter Beier, men kan sagtens købes i Netto. Og det samme gælder champagnen og vinen. Man kan sagtens finde luksusvarer i en prisklasse, der matcher ens indtægt,« pointerer han.
Tallene viser også, at de to husstandstyper bruger stort set lige mange penge på taxature om året – omkring 700 kroner. Selvom danskere med høj indkomst har bedre råd til en vogntur i ny og næ, kører de altså lige så lidt i taxa som lavindkomsthusstande, og det kan ifølge livsstilseksperten hænge sammen med, at husstande med høje indkomster oftere kører i egen bil.
Hvad tænker du? Er det bemærkelsesværdigt, at vi bruger en lige stor andel af vores indkomst på luksus, uanset hvor meget vi tjener? Eller er det helt naturligt, at vi bruger de sidste procent på at forkæle os selv, uanset hvor meget vi har? Deltag i debatten herunder.
