Direktøren og dagpenge- modtageren bruger lige meget på luksus

Uanset om der står direktør eller dagpengemodtager på visitkortet, skal der være plads i budgettet til luksus i hverdagen.

I hjemmet hos både den højtlønnede og den arbejdsløse går tre procent af den samlede indtægt til luksusvarer som taxature, restaurantbesøg og vin, og de to forskellige indkomstgrupper prioriterer dermed de ekstra goder lige højt i husholdningsbudgettet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Husstande, der tjener lige under 990.000 kroner om året bruger gennemsnitligt 29.700 kroner årligt på okse- og kalvekød, chokolade, vin, champagne, taxature og restaurantbesøg, mens husstande, hvor den årlige indtægt er på gennemsnitligt 450.000 kroner, bruger 13.500 kroner om året på det samme. I lavindkomstkategorien er hovedindkomstmodtageren i husstanden typisk arbejdsløs.

At luksusvarerne fylder lige meget, uanset om der tikker løn eller dagpenge ind på kontoen hver måned, er »ret bemærkelsesværdigt«, lyder det fra forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

»Det er meget interessant, at selvom man bliver arbejdsløs og falder i indkomst, så holder man alligevel fast i luksus som vin, chokolade og restaurantbesøg. Det fortæller, hvor svært det er for os danskere at slippe vores vaner. Budgettet sladrer om, at der er visse vaner, vi holder fast i og finder penge til, selvom vores indtægt falder, fordi det simpelthen er for svært at give afkald på de små goder i hverdagen,« siger hun.

Samtidig er det også et udtryk for, at chokolade og vin, som ikke er livsnødvendigheder for at opretholde tilværelsen, ikke bliver opfattet som decideret luksus af befolkningen, vurderer forbrugerøkonomen.

»Vi lever i et velfærdssamfund, hvor man kan opretholde en vis levestandard, selvom man kommer på overførselsindkomst. Vi har vænnet os til mange af de her luksusvarer og opfatter dem som noget, der hører med til det liv, vi gerne vil have,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Livsstilsekspert Henrik Vejlgaard er derimod ikke overrasket. Han understreger, at al forskning viser, at man vil være mere tilbøjelig til at skære ned på de store luksusting som bilen og avisabonnementet end på »den lille luksus« som et glas vin til maden og et stykke god chokolade til aftenkaffen, hvis indkomsten falder i en periode.

»Det er jo også de færreste, der er ledige i meget lang tid, og de fleste vil have en forventning om, at de får et arbejde igen. Derfor når de ikke at justere så meget i deres forbrugsmønstre, og de holder fast i at prioritere de gode ting,« siger han.

Henrik Vejlgaard peger samtidig på, at mulighederne for forholdsvis »billig luksus« er mange, og at man som arbejdsløs derfor ofte sagtens kan finde luft i budgettet til et restaurantbesøg, uden at det behøver være på de dyreste steder.

»Chokoladen behøver jo heller ikke være fra Peter Beier, men kan sagtens købes i Netto. Og det samme gælder champagnen og vinen. Man kan sagtens finde luksusvarer i en prisklasse, der matcher ens indtægt,« pointerer han.

Tallene viser også, at de to husstandstyper bruger stort set lige mange penge på taxature om året – omkring 700 kroner. Selvom danskere med høj indkomst har bedre råd til en vogntur i ny og næ, kører de altså lige så lidt i taxa som lavindkomsthusstande, og det kan ifølge livsstilseksperten hænge sammen med, at husstande med høje indkomster oftere kører i egen bil.



Hvad tænker du? Er det bemærkelsesværdigt, at vi bruger en lige stor andel af vores indkomst på luksus, uanset hvor meget vi tjener? Eller er det helt naturligt, at vi bruger de sidste procent på at forkæle os selv, uanset hvor meget vi har? Deltag i debatten herunder.

Din kommentar

Kommentarer

Idioter v. 2.0

Skrevet af Anonym, Lørdag den 28. december 2013, 02:10

Glem alt om talene. De er ligegyldige. Fordrejede og ude af trit med virkeligheden som rigtig mange danskere oplever den. Det er motivet bag at et "NYHEDSBUREAU" bringer en tre år gammel statistik der er interessant. Det er et indlæg der målrettet skal puste til en stigende paranoia blandt de borgerlige og hos de som har solide akademiker jobs, over at skulle dele noget som helst ,med nogen der alt for let kunne være dem selv. En paranoia der strækker sig langt ind i S og SF's rækker. Partier der i dag mestendels består af velnærede akademikere med en husstandsindkomst på over 800.000. Der så bruger ca. 16.000 på luksus. Det kan man vel trods alt få nogle luksus-sko for.

Vi er kort og godt på vej mod en med-borger (eller rettere mod-borger) opfattelse, der stammer fra før det forrige århundredeskifte. altså skiftet mellem 1800 og 1900 tallet. Altså mere end hundrede år siden. Dengang der var "rigtige" rige og fattige til. Og sådan skule det gerne snart til at være igen, for så bliver folk motiverede til at tage fat. Selv Mette Frederiksen lader til at lide af den vrangforestilling.

De fattige skal kende deres plads og være taknemmelige for de smuler borgerskabet vil give. Og de fattiges børn skal da absolut ikke have en barndom, der på nogen måde er bare en lille smule sammenlignelig med de børn som vokser op i en velstillet og tryg familie. Utryghed giver motivation og dynamik. Det giver ikke angst usikkerhed og frustration. Og det giver ikke børn sociale udfordringer. Det er jo en social hurdle de fattige selv må kæmpe med. Manglende selvtillid, marginalisering og alt det andet er sgu ikke de borgerlige problem. Tydeligvis. Det er mentaliteten. Måske fordi de borgerlige og velstillede fejlagtigt tror at alle der er uden job er dumme og dovne. For er de ikke det, kan de ledige jo let finde et job. For sådan et har de jo selv. Og det var da let at finde. Så må de andre jo være dumme og dovne. Det er logikken. Ledig lig dum og doven. Og en nasserøv. Og dem kan vi ikke lide. derfor skal de hænges ud i medierne konstant som værende negative og en belastning. Så kan det også være deres børn ikke gider se nyheder hvor de ledige rakkes ned hele tiden.

I en utopisk verden ville en generalforsamling i en virksomheds kreds af aktieejere indeholde et punkt der hedder: Hvad kan vi gøre for at fjerne nogle arbejdsløse fra køen? Og hvor lidt vil det egentlig koste os? At ansætte måske det der svarer til yderligere 1% af vores nuværende arbejdsstyrke? Mennesker med med evner og kompetencer, der måske kan komme med nye ideer i vores virksomhed? Skabe deres egen plads og være til gavn for både virksomheden og dem selv?

Det sker nok aldrig. For tænk hvis udbyttet var 0,01% mindre? Det ville være en katastrofe for pengetanke, Hedgefunds, samtlige institutionelle investorer og så videre. Det ville ramme dem dybt i deres selvforståelse at betale lidt tilbage til samfundet. Sjovt nok skal der så ikke betales skat af den del af overskuddet, der investeres på den måde. Løn trækkes jo fra i regnskabet. Så det offentlige dækker faktisk en del af udgiften. Og det offentlige får endda øgede skatteindbetalinger ud af det. Og en udgift mindre. For mig et totalt win-win. For en privatkapitalist en desværre helt utænkelig tanke. Og dertil er den gode gammeldags samfundsbeviste kapitalist er død. Tilbage har vi kun den samfundsmæssigt dysfunktionelle, neoliberalistiske monetaristiske og grådige kapitalist.

Og hele konceptet med at man sammen investerer i alle borgere, for et sikkert, trygt og stabilt samfund, er ved at gå op i limningen. Og det er ikke bare direktørens manglende solidaritet og samhørighed med de fattige der er ofret her. Det er i ligeså høj grad den modsatrettede solidaritet der er gået fløjten. Accepten af at der er nogen der har det bedre end en selv, fordi man i det mindste har det tåleligt. Den er også væk nu. Modsætninger skabes og næres. Tryk avler modtryk.

Snart bliver vi så i øvrigt til de forende europiske stater. Den på mange måder så beskæmmende Morten Messerschmidt har desværre ret i mange af hans betragtninger om netop EU og EU loven og EU domstolene. Så kan det jo alligevel være lige meget. Så skal alle der ikke er velstillede være lige fattige. En uhyggelig fremtid udtænkt af socialister og storkapital i en uhellig alliance vil se dagens lys.

Dette skrevet af en gammel socialliberal, der i den grad er skuffet over både de liberale og de sociale politikere i dette land. Tvang og begrænsninger siges ofte at tvinge de mest kreative ideer frem i mennesket. Det er nærmest et dogme i den kreative branche. Og når der er krig. Men vores erhvervsliv har aldrig lært det. De er så vanetænkende og dovne de ikke kan acceptere at skulle tvinges til noget som helst. a slet ikke f.eks. jobrotation eller at øge arbejdsstyrken med 1%. Det mest skræmmende ville jo være hvis det var en succes. For så vil de aldrig kunne tale mod tvang igen...

Jeg græmmes...

underlige tal

Skrevet af Anonym, Fredag den 27. december 2013, 15:15

Jeg ved ikke lige hvor de tal er kommet fra, da en familie hvor begge er arbejdsløse, eks. en socialpædagog kan få 17.355 pr måned før skat gange med 12 er 208.260 kr. pr. år fra personens arbejdsløsheds kasse i år 2013, for den persons samlever det samme for de til sammen 416.520 kr pr. år før skat.
Ang. tal okse og kalvekød ser ikke helt forkert ud, men forskelen er så bare den arbejdsløse spiser det i form af hakket oksekød, og direktøren for de lækre oksebøffer, og hvad vin angår tror jeg ikke på der er mange arbejdsløse der har råd til at drikke så meget vin som i har opgivet, hvis det ikke lige er fordi den persons partner har et job der kan kompensere for den mindre udbetaling, og vil nok også syntes at det ville være ret voldsomt uden at kalde sig alkoholiker, og et par der begge er arbejdsløse går næppe ud på resturent mere end nogen få gange om året, og nok på de lidt billigere så det ville jeg skære ned til noget der ligner en 1/4 af det oplyste tal, så man kan komme ned på et realistisk tal, men selvfølgelig hvis man nu kun indtager mad vær 3. dag, og drikker vand de dage man ikke spiser, er jeg da sikker på det kan lade sig gøre, og man ellers ikke har andre interesser, og ikke har smartphone computer og tv, eller anden form for elektronik i hjemmet, og kun har de madrasser man sover på så der ikke er så meget der bliver slidt, og køber sit tøj i frelsenshær er der selvfølgelig en mulighed for det kan lade sig gøre, men hvor mange gør lige det.

Ryster på hovedet

Skrevet af Jens, Torsdag den 26. december 2013, 14:52

Det er fup og svindel det som bringes til torvs her. En direktørs løn i DK er i dag ca. én million om året. Kigger man så på ovenstående er en husstand for en direktør altså på én person.

Mens en husstand for en arbejdsløs arbejdsløs må bestå af mere end to personer. Idet indkomsten her overstiger den maksimale dagpengesats.

En direktør har alverdens frynsegoder. Bil, telefon, internet, rejser, fri avis, sundhedsforsikringer (som er delvist skattefinancierede) og så videre.

En ledig har begrænsede frihedsgrader, meldepligt som en kriminel og ingen frynsegoder.

Jeg synes virkelig det er på tide at man holde rop med at dunke de ledige oven i hovedet fordi de er kortere eller langvarige ofre for vores samfundsstruktur. Det er en underlig mentalitet, at et vilkår som kan ramme alle, skal lægges så meget for had og det at nedgøre de ledige til tredjerangsborgere nærmest er blevet en folkesport blandt halvdelen af befolkningen.

Hvorfor ikke bruge krudtet på at bakke op om de familier og enlige der pludselig må se deres dagligdag delvist eller helt lagt i ruiner.

Det er patetisk.

Jeg kan sagtens forstå

Skrevet af Jørgen L., Torsdag den 26. december 2013, 13:40

Jeg kan sagtens forstå, at de med lavindkomst bruger lige så meget som de med højere indkomst.

Når jeg kigger mig omkring blandt lavindkomstfamilier, ser jeg dem med fyldte indkøbsposer - ikke blot fra discountforretninger - men fra mærkevareforretninger. Jeg ser dagligt fastfoodudbringning og taxier med beboere, som tilsyneladende ikke lige gider vente på bussen, som ellers kommer hver halve time. Jeg ser på TV massevis af reklamer for julegaver, som kan købes via afbetaling (dyre forbrugslån, som er gift for den fattige) - endda skal nogle varer først afdrages fra 1. marts. Fristende for hvem det gælder at lykke er ensbetydende med masser af forbrugsvarer. Der skabes hele tiden behov for mere og mere via reklamer eller hvad naboen har fået.

Det er oppe i den enkeltes hoved at forandringen skal ske. En bevidsthed om at der findes også en anden måde at opfatte lykke og tilfredshed på. Der findes mange gratis glæder, hvor familien kan opleve samhørighed, glæde og varme. De ting kommer ikke med mange luksus og -mærkevarer.

Kan man som lavindkomstfamilie alligevel få nogle gode oplevelser? Ja - ved at bruge pengene fornuftigt. Sanere sine faste udgifter såsom forsikringer, telefon, internet, TV-pakker osv. Her i huset gælder det helt naturligt at mad ikke bliver smidt ud - rester bliver brugt til nye spændende retter. Vi tilbereder maden og vasker tøjet fortrinsvis når strømmen er billig. Vi laver selv fx. småkager til den søde tand og her kan børnene samtidig være med. Vi drikker sædvanligvis vand til maden - fremhæver endda smagen. Køber gode råvarer af fx. kød, men spiser lidt mindre. Har en god intens oplevelse af en god film, en god bog eller musik uden at slikskålen skal stå fremme. Har ikke et shoppe-gen, men køber gode kvalitetsprodukter i sko og tøj, men først når behovet er der - fordelen er at de holder i mange år. Hverdagstøj - såsom et par jeans eller en trøje kan sagtens købes i genbrug.

Resultat. At vi sparer flere tusinde kroner hver måned. De penge kan bruges til langtids-forbrugsgoder, som gør gavn i mange år: en lille ny bil, et godt Tv-apparat, godt fotoudstyr, en rejse i ny og næ. Alt sammen betalt af de sparetiltag, som lige er nævnt.

Jeg har ikke så stor forståelse for de, som klager over at de ikke kan klare sig rimeligt for en lavindkomst.

Fantasi

Skrevet af Erik Andersen, Fredag den 27. december 2013, 09:28

Hej Jørgen

Jeg har ikke forståelse for dine snævertsynede holdninger til andre mennesker og deres gøren og laden. Du mangler lige at fortælle, hvor lav din indkomst er. Den er ikke blandt de laveste, når du kan spare flere tusinde hver måned. Du mangler bare at fortælle, hvor tyndslidt din glorie er.

" jeg kigger mig omkring blandt lavindkomstfamilier, ser jeg dem med fyldte indkøbsposer - ikke blot fra discountforretninger"
Den mest nedladende udtalelse set længe.
Når jeg kigger mig omkring, findes din slags gudskelov ikke så tit.
Tak for sangen

Talfusk?

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 13:26

Hvor findes en "lavlønnet" husstand med direktør/lønmodtager på højeste niveau med en årsløn på kun 987.739 kr?
Normal er indtjening fra løn pr. år for sådan en husstand på 1,8 - 2 mio. kroner. Altså hvis begge har en indtægt som ved den "arbejdsløse" husstand.

Idioter v. 1.1

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 13:25

Tallene er fra 2010. Alt fra boligudgifter, skattefradrag og længden af dagpengeperioden er ændret mærkbart.

Det er og bliver skidt og aldeles ikke-visionært at basere en debat om hvad der ER rimeligt ( i dag) ud fra HISTORISKE data der er tre år gamle. I et DAGblad. Fra Berlingskes NYHEDSbureau.

Debatten kommer hurtigt til at handle om dagpengesatser og at straffe de, som nogen har fyret på et tidspunkt, af profitmæssige hensyn, yderligere. Og Viljen og evnen til at skelne mellem bistandsklienter i diverse match gruppe rog dagpengemodtagere er ikke eksisterende has ret mange andre end de som selv er ramt. Forargelsen er og blive drivkraften i sådanne debatter. Og uvidenheden er afgrundsdyb hos resten af befolkningen.

Bortset fra det findes den gennemsnitlige husstand - som her bruges ifbm. Danmarks Statistik søger at retfærdiggøre sin eksistens ved populær-forsimplede versioner af en fragmenteret virkelighed - kun i meget begrænset omfang. Dermed bliver debatten ført på et ikke reelt grundlag.

Men sådan er det jo. De som har ser ned på de som ikke har. Og føler man sig urimeligt behandlet lider man af offermentalitet. Uanset sandheden i hhv. det faktuelle og de oplevelser man har.

Det er faktisk ret skræmmende. Ikke mindst at naboer og venner kan være så uvidende og ligegyldige. Indtil det rammer dem selv....

Helt skævt er det ikke...

Skrevet af Jens, Torsdag den 26. december 2013, 12:52

Der er tilsyneladende mange lommestatistikere til. Og selvfølgelig tjener man ikke over kr 450.000 som dagpengemodtager, men i artiklen står der rent faktisk husstandsindkomst.

Skal man foretage en sammenligning er det indlysende, at man skal gøre det på forbrugets relative andel af den samlede indkomst. Og journalisten har faktisk en pointe, nemlig at det er slående, at forbrugsmønstret er nogenlunde det samme, uanset hvor meget man tjener, og dog så alligevel ikke.

Tjekker man hos Danmarks Statistik, så kan man konstatere at en person, der tjener kr 150.000-299.999 årligt bruger kr 726 på chokolade, kr 81 på champagne og lign og kr 2.603 på cigaretter og andre tobaksvarer. Til sammenligning bruger personer med en indkomst på mere end kr 800.000 kr 1.806 på chokolade, kr 434 på champagne og lign og kr 2.322 på cigaretter og andre tobaksvarer. Enhver kan jo så regne videre derfra og lægge det i det, som de har behov for. Men lad være med de personlige eksempler. Der kan findes afvigende eksempler både hos de, der tjener mindst og de der tjener mest. Artiklen baserer sig vel på Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser. Jeg kan ikke se, at der er nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Det er helt skævt

Skrevet af Thomas, Torsdag den 26. december 2013, 13:21

Jens:
Det er helt skævt, for forbruget er omregnet til en procentsats. Hver gang en husstand med lav indkomst drikker en flaske rødvin, drikker direktøren to flasker + et glas. Andelen af indtægten er den samme, men promillen er størst hos direktøren.

Desuden er statistikken lavet over forbrug af varer som de fleste lejlighedsvis har råd til og udeladt de dyre luksusvarer som biler, ferier og bolig.

Til gengæld...

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 14:57

Pulser den lavtlønnede noget mere end direktøren både i absolutte og relative størrelser...

Idioter!

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 12:41

Det er jo lodret løgn det der står her i artiklen. En arbejdsløs modtager maksimalt 208.260 om året i dagpenge.

http://www.ftf-a.dk/bliv-medlem/satser/

Det er med religion, politik og statistik. Man kan altid opstille et scenarie til at bekræfte ens dogmer. Her anvender man så direkte løgnagtighed.

Jeg vælger at være anonym her fordi man efterhånden er så ugleset som single og ledig, uanset kompetencer og forudgående meritter at jeg ikke længere orker at skulle forklare virkeligheden for mine omgivelser.

Jeg ville ønske vores meningsdannere var mere i kontakt med virkeligheden... Desværre er det samtidig de færreste der læser kommentarerne. De er ren underholdning. Entertainer på overførsel. Lidt som Joachim B Olsen! Hans nasseri er bare legitimt.

Journalister mangler faktuel viden

Skrevet af Niels, Torsdag den 26. december 2013, 12:33

Ja vi er vist rigtig mange, der forundres og forarges for den form for journalistisk pladder artikler.

Jeg har lige læst en anden artikel i BT om BOXING DAY, som journalisten sætter til = 2.juledag. Uvidenhed eller dumhed ? Hvis man googler BOXING DAY ser man, at den falder på forskellige datoer afhængig af ugedag. I øvrigt ikke til a udholde at se, at der snart ikke kan skrives en hel sætning i aviserne (gælder også for TV) uden at bruge mindst 1 engelsk ord.

Tjek dine kilder før du kritiserer

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 13:09

Man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. Niels lad dog være med at kritiserer journalister for ikke at vide hvilken dag Boxing Day er, når du ikke har undersøgt det godt nok selv. Boxing Day er i hele den angelsaksiske verden dagen efter juledag, altså den 26. december. Det kan du forvisse dig om ved at Google ordentligt, eller ved blot at følge denne link: http://en.wikipedia.org/wiki/Boxing_Day

Årets sjoveste artikel, nej vent årtiets sjoveste artikel

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 12:25

Må altså lave et screendump af hele denne artikel (til eget brug) og til minde om årets mest underholdende artikel baseret på statistisk arbejde med journalistisk ”tæft” på højde med en 5.-6. klasses elev. Hold så kæft hvor er det dårligt. Der er flere gode kommentarer fra folk, som kommer ind på mangelfuldhederne, men den værste er, at man har knaldet forbrugskategorierne sammen og beregnet en procentsats ud fra to vidt forskellige årlige indkomster. Haha, grinagtigt. Selvstændig, tidligere DSTer.

Sikke en gang vås.

Skrevet af AnonymJudith Marli, Torsdag den 26. december 2013, 12:19

Den beregning er det rene vås. Jeg kender en del der ikke har råd til luxus og må sige fra til at deltage i flere ting. Aldrig tillader sig en biografbillet og andet, for der er ikke penge til det.

- i morgen....

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 12:01

I morgen skriver Joarkim B. Pestager og Thorning : haha SÅ kan I bare se ---- de ledige svælger sig i luxux - lad os stramme meeeeeeeeeget mere!!!!!

BT - de nyttige idioter!!!

Gad vidst hvad der ville ske, hvis alle holdt op med at betale til a-kasserne? - det kan jo snart ikke betale sig alligevel - værdien af forsikringen udhules mere og mere - og INGEN stramning har indtil nu, haft andet end negativ effekt.

FAT det dog politikere - DER MANGLER JOBS I DANMARK!!!!! - og der popper ikke nye stillinger ud af rø..... af de ledige bare man pisker dem nok!!!!

Sidste åndsløse iden boldbane, er sygedagpengereformen, hvor man "beregner" at det vil GIVE i tusindvis af ny jobs, hvis bare man fornægter eksistensen af sygdom - så vupti - dukker der nye jobs op!!!

FAT dog at DI, DA, Finanssektoren IKKE bidrager med andet end ord, betingelser, krav, trusler olign - ...evidensundersøgelse: i virkeligheden bidrager IKKE MED ANDET!!! - vågn dog OP politikere og medier!!!

450.000????

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 11:59

Hvem tjenr 450.000 som arbejdsløs???????
?????
Undskyld mig.......

manipulation !

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 11:31

Manipulation med tal og tolkninger! - og selvfølgelig vælger man PAR (på dagpenge og ikke på kontanthjælp), så det ser ud som om de ledige har masser af penge!!!!

Absurd valg af fokus for at "bevise" at der ikke er forskel på høj og lav - og deres adfærd.

kildehenvisning med antal spugte, hvem man har spurgt, evt. geografisk område, hvornår man har spurgt, og i hvilken sammenhæng man har spurgt (meget afgørende), var spørgsmålene en del af en spørgsmålsrække med andet fokusemne? (psykologisk kan man manipulere med steming og følelser i undersøgelser -mod ønsket mål) og hvordan er spørgsmålene formuleret?.

Medierne flyder over med div "undersøgelser", generaliseringer, - byggende på nærmest nul-evidens....og man har typisk kun spurgt ganske få mennesker og dét i et afgrænset forum.
Medier - I løber med halve vinde!!!!

Mangel på analytiske færdigheder

Skrevet af William H., Torsdag den 26. december 2013, 11:18

Det er total idiotisk at sammenligne luksusforbrug med procenttal.
For at en husstand skal kunne fungere optimal efter den standard velfærd, er det nødvendigt at fordele forbrugsprocenter efter et standard behov, uanset om man er højlønnede eller arbejdsløse.
Hvis alle arbejdsløse skruer ned på luksusforbruget til f.eks. 1 procent, vil det giver stor konsekvenser for væksten i samfundet. Det vi har bruge for nu, er alle skruer lidt op på luksusforbruget og ned på opsparingen. Denne artikel er generelt en vækstdræber!

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 11:15

Hvor får en arbejdsløs kr. 452.288,-, altså mere end kr. 37.500,- pr. mdr.
Det må være i en LALA døddrukken borgerlig hjerne med for meget påvirkning af V(odka) og (K)hampagne.

Inkluderer luksusvarer ikke også .... ???

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 11:06

Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at undersøgelsen er indsnævret til at omhandle de luksusvarer, en dagpengemodtager i bedste fald har inden for rækkevidde. Hvorfor er f.eks. modetøj, kosmetik, dyre møbler, dyr elektronik og ferierejser ikke medtaget? Måske for at kunne give det resultat, undersøgeren ønskede at komme frem til?

Fup og fidus

Skrevet af vagn, Torsdag den 26. december 2013, 11:04

Stort overskrift og så står der tal som slet ikke er i nærheden af hinanden plus der senere læses at de seneste tal er fra 2011, altså BT vi er i slutningen af 2013 så det må være gamle tal I gør til nyheder
Nå, vel jeres stil, hopper læseren på at direktøren og den arbejdsløse bruger lige meget, er jeres mål nået: den arbejdsløse har for meget til forbrug

Fattig med en årsindkomst på 450.000 kr.????

Skrevet af Pia Gottlieb - Toborg, Torsdag den 26. december 2013, 11:00

Her til morgen flotter jeg mig med ved at gå til bageren og købe 2 rundstykker og en avis - BT!!! Kommer hjem, sætter mig godt tilrette og vil nyde både bagerbrød og min (meget sjældent indkøbte) avis... På side 14 er en artikel omkring "Rig og fattig køber samme luksus".. Interessant, tænker jeg!!! Begynder at læse, bliver lidt forvirret og tænker "I går var det den 25/12-13.. Har jeg sovet i flere måneder og nu er det d. 1/4????????? Det her må være en aprilsnar!!!! Eller også er BT ude på at provokere, for hvis det er tilfældet, så er det lykkedes".....!!!!! Det er muligt at tallene kommer fra Danmarks Statistik, men en fattig familie med en årsindtægt på 450.000 kr.????? Det er det rene vandvid at kalde en familie med en SÅ høj indkomst - Fattig!!!!! Rigtig mange mennesker overlever for LANGT mindre!!! De har bestemt ikke råd til nogen form for luxus - det gælder også selvom chokolade og champagnen kan købes i NETTO!!! Jeg sidder faktisk og bliver rigtig vred over artiklen. Der er så mange familier, som har manglet midler til at kunne holde jul med deres børn. De er ikke kommet i betragtning til juleposer fra Lions og hvad det ellers hedder (velgørende foreninger) som giver til mindrebemidlede til jul... Tag et kig på grupperne "Skraldere", "Skraldere i Danmark", "Robin Hoods madkammer" osv. på Facebook! Der vil man kunne se familier og enlige som ikke har noget som helst til hverken jul eller hverdag! De har ingen chokolade, champagne eller penge til taxa!! Med lidt held har de en cykel , men ingen penge til at få den lavet hos en cykelsmed... I artiklen står: "Vi lever i et velfærdssamfund hvor mulighederne til forholdsvis billig luksus er mange og man som arbejdsløs ofte sagtens kan finde luft i budgettet til restaurantbesøg"... Hvilken kropsdel skal en fattig sælge for at få råd til det???? Hvorfor tror Journalisten Cathrine Bloch, at så mange mennesker står på hovedet i containere for at finde mad??? Tror hun at det hele handler om ideologi???? Man får ikke mad på bordet af ideologier!!!!! Kære Cathrine, denne artikel er i den grad en ommer!!! Jeg er sikker på at du kan finde fattige i Danmark som gerne vil fortælle deres historie. Det ville være en langt bedre ide og give et mere ærligt billede.. Jeg vil - inden jeg får spruttet hele mit dyrtkøbte rundstykke ud på din artikel - ønske dig en glædelig jul og et godt nytår, med ønske om et besøg i DIN virkelighed da min virkelighed absolut ikke rummer taxature, champagne og chokolade!!!

Gaver

Skrevet af Erik O, Torsdag den 26. december 2013, 10:27

Ja-Ja, man kan jo i vredens stund glemme et og andet. I min tidligere kommentar tænkte jeg ikke over alle de gaver indkøbschefer & direktører får fra leverandøre og kunder. Ved, fra mit forrige arbejdsforhold hvordan de fik det leveret på privat adressen. De var ikke indstillet på at dele med sekretære eller ansatte selv om de havde kontakten til giveren i hverdagen. Jeg kan garantere at det var ikke produkter der kunne henføres til NETTO. Måske skulle BT lave en artikel om det, men så bliver journalisterne sikkert ikke indbudt til kommende receptioner.

Idiotarbejde eller bevidst manipulation

Skrevet af Thomas, Torsdag den 26. december 2013, 10:22

Vi er lige blevet fortalt at: 13.500 kr = 29.700 kr
Er der ikke noget galt med det regnestykke ?
Det er muligt at procentandelen til luksusforbrug er ens, men det er graden af luksus ikke. Man kan lige så godt konkludere at dem med den største indtægt bruger mere end det dobbelte på vin, chokolade og taxa. dertil kommer det som ikke er medregnet, som golfrejser, dyre biler og personlige fitnesstrænere. Det er en vrøvlet undersøgelse og sandsynligvis bestilt til at give et bestemt resultat.

Talmagi!

Skrevet af Henning, Torsdag den 26. december 2013, 10:10

Det var nok en af de mærkeligste oh mest manipulerende måder at bruge en statistik på, jeg har set længe.
Relative sammenligninger er direkte vildledende i denne sammenhæng. :-(

luksus

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 10:04

Hvem skriver sådan noget sludder, man kan godt forstå at ingen gider læse aviser i særdeles B T

JA JA JA

Skrevet af Judge, Torsdag den 26. december 2013, 10:00

Utroligt som de tror at vi gider at høre på deres useriøse undersøgelser. I har ikke en fis at have det i det i skriver. Det er ren logik at folk der ikke har så meget ikke kunne drømme om at tage en taxi eller købe dyrt vin. Jeg tror jeg stopper med at læse BT og EB er simpelhen så træt af deres lort og latterlige undersøgelser. Det har intet hold i virkeligheden. Til de journalister som er der få jer et seriøs job og ikke en skod avis. Tror ikke det pynter på jeres cv.

Procentregning.

Skrevet af Erik O, Torsdag den 26. december 2013, 09:54

Prøv at regne ud fra en højere indkomstgrundlag, og man vil konstaterer at selv personer i indkomst gruppen 3millioner har et mæthedspunkt. Så vil man komme frem til at familien med 450.000 kr. lever i sus & dus.
Tror da også direktøren får en middag i ny og næ på firmaets repræsentationskonto uden om SKAT. Lidt rejser også videre bliver det vel også til, eventuelt med kone og børn. Gratis bil med brændstof dog med beskatning også til ferie og privatkørsel.
Det er lige nøjagtig den her slags statistikfusk der øget det sociale underskud i Danmark.

Hvem betaler

Skrevet af Anonym, Torsdag den 26. december 2013, 09:50

Det er jo ikke alle højtlønnede der selv betaler for deres luksus ,og det er jo nok ikke med i disse beregninger.
Firmaet betaler eller skat