De arbejdede i en af landets mest velhavende kommuner, men de fik ingen løn af deres private arbejdsgiver. Se videoen her på siden.

Fire rumænere fik slet ingen løn gennem halvanden måned, da de for rengøringsgiganten Forenede Service gjorde rent i to børnehaver og på en skole i en af Danmarks rigeste kommuner, Rudersdal.

Det skriver Fagbladet 3F, der i denne uge har sat fokus på de slavelignende forhold som østarbejdere lever og arbejder under i Danmark.

Rudersdal Kommune dækker blandt andet over eksklusive ømråder som Søllerød, Vedbæk og Trørød. I samme kommune ligger også området Nærum.  

De fire rumænere siger, at de har arbejdet fra klokken 15-16 stykker og op til 12 timer frem med at rengøre en skole og børnehaver i Nærum. Ud over Nærum Skole gjorde de også rent på den tilhørende SFO samt børnehaverne Mariehøj og Troldehøj. 

Men på grund af den manglende løn kunne de fire rengøringsfolk ikke længere betale husleje, Da Fagbladet 3F gik ind i sagen, reagerede Danmarks næststørste rengøringsselskab.

- Vi fik at vide, at vi nok skulle få vores penge, og at vi ikke skulle klage nogen steder, men vi fik intet, og jeg endte med at blive sat på gaden sammen med mine børn og al min bagage, siger 37-årige Daniela Burcea.

De to kvinder var sammen med to mandlige kollegaer ansat direkte af Forende Service fra midten af oktober og frem til udgangen af 2011. Forende Service's medejer og regionschef i Nordsjælland, Michael Krogh, indrømmer, at der er sket en fejl.

Men i videoen her på siden siger selskabets administrerende direktør, Peer Krogh, da han bliver forelagt de fire rumæneres situation:

- Uhh, og en af dem havde sikkert en vorte bagi hovedet, og den er nok kommet, fordi man har rodet i noget... Glem alle de der ting og gå til 'er der noget Forenede Rengøring har gjort?'.

Se videoen øverst i denne artikel.

Herunder kan du se flere videoer, hvor fattige rumænere for første gang står frem og fortæller sandheden om deres tid i Danmark.


Her boede de med rotter



Rumænske slaver truet på livet