Bruun Rasmussen Kunstauktioner har mandag aften slået dansk auktionsrekord med salget af en sjælden Cartier-diamantring, der fik et hammerslag på 650.000 kroner. Den hidtidige smykkerekord blev sat i 2012 og lød på 450.000 kroner.

»Vi er ovenud tilfredse med dagens internationale smykkeauktion, der bød på mange imponerende hammerslag. Vi er særligt stolte over at slå dansk auktionsrekord på den smukke og meget klassiske smaragdslebne diamantring fra Cartier, der er i en exceptionel fin kvalitet,« siger Katrin Mikkelsen Sørensen, ansvarlig for de internationale smykkeauktioner hos Bruun Rasmussen, i en pressemeddelelse.

BNB