Manglende lyst til at ændre livsstilen er en hindring i behandlingen af patienter med type 2-diabetes, lyder det fra flere praktiserende læger. Patienter tager ofte for let på sygdommen, mener overlæge.
For mange cigaretter, for lidt motion og et lidt for stort indtag af usund kost.
Det er svært for type 2-diabetikere at få kvittet de usunde vaner og dermed undgå ubehagelige og livstruende forværringer i sygdommen, der også kendes som sukkersyge.
Det fremgår af en undersøgelse blandt 103 praktiserende læger foretaget af Kompas Kommunikation for medicinalvirksomheden Boehringer-Ingelheim.
Ifølge otte ud af ti af de læger, som har deltaget i undersøgelsen, er de største udfordringer i behandlingen ikke at få patienterne til at tage den anbefalede medicin. Det er langt sværere for lægerne at få patienterne til at lægge livsstilen om.
Netop uhensigtsmæssige kostvaner, rygning, for meget alkohol og for lidt motion kan få konsekvenser for patienterne, forklarer Tina Vilsbøll, der er professor og specialeansvarlig overlæge på Gentofte Hospital.
»Mange diabetespatienter dør af hjertekarsygdomme som for eksempel en blodprop i hjertet. Og risikoen for hjertesygdomme kan øges, hvis man samtidig fører en uhensigtsmæssig livsstil. Også nedsat syn og nyreproblemer er nogle af de komplikationer, der kan udvikles, hvis ikke man ændrer livsstil,« siger hun og fremhæver de vigtigste måder at komme sygdommen til livs på:
»Søg råd om en sund kost, kvit smøgerne, skru ned for alkoholen og snak med din læge om den rette medicinske behandling. Så minimerer man risikoen for komplikationer,« siger Tina Vilsbøll og fortæller, at sygdommen hos nogle patienter næsten kan gå i sig selv, hvis det lykkes at lægge uvanerne fra sig.
En af årsagerne til, at patienterne har svært ved at gøre op med den usunde livsstil, er, at mange type 2-diabetikere egentlig føler sig raske, fordi de ikke oplever »her-og-nu-symptomer«, vurderer overlægen.
»Derfor kan det være svært at forstå sygdommens alvor. Det er formentlig en af de største årsager til, at mange patienter har svært ved at følge den anviste behandling,« siger Tina Vilsbøll.
I undersøgelsen har 761 diabetikere også deltaget, og her svarer to ud af tre, at de godt ved, at de burde gøre mere for at få det bedre.
Men det kan være svært at lægge livsstilen om, lyder det fra Diabetesforeningen. Chef for rådgivning Signe Hasseriis fortæller, at Diabetesforeningen i 2014 modtog knap 4.000 henvendelser fra folk med spørgsmål til diabetes. Godt hver fjerde henvendelse går til foreningens diætister.
»I vores rådgivning er det en hyppig henvendelse, at det er svært at lægge livsstilen om. Det ligger i os at etablere vaner i løbet af livet, og uanset om de er gode eller dårlige, så er de vanskelige at ændre. Ingen af os laver om på en dårlig vane med tvang,« siger hun.
Signe Hasseriis peger på, at der er behov for at motivere diabetikere til at gøre en indsats for at spise sundere og dyrke mere motion.
»Motivationen kan komme, hvis man er sammen med andre, hvor det er sjovt at tabe sig eller tage en cykeltur. Det med at skulle ned i et styrketræningscenter er ikke noget for rigtig mange mennesker, så det er med at få motiveret folk,« siger hun.
Det er også Diabetesforeningens oplevelse, at der en økonomisk udfordring i at købe mere sundt ind.
»Det koster mere at spise fisk og grønt, og det er slet ikke noget for folk, der måske i forvejen ikke har mange penge,« siger Signe Hasseriis.
300.000 danskere lider af type 2-diabetes.
