Budgetforhandlingerne om EUs budget for 2014 til 2020 brød sammen fredag eftermiddag. EUs stats- og regeringschefer sender et dårligt signal, mener Dansk Industri.

Hos Dansk Industri ser man sammenbruddet i budgetforhandlinger i EU, som et dårligt signal fra EUs stats- og regeringschefer i en tid med økonomisk krise og mangel på vækst.

- Den danske regering bør holde fast i, at der ikke skæres i de poster på EU budgettet, som peger fremad og understøtter varig vækst, siger DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad.

Han mener, at den manglende vækst kræver fælles europæiske løsninger, og i den forbindelse kan EUs budget frem mod 2020 gøre en forskel. Det kræver dog en reform af budgettet, mener direktøren.

- EUs budget skal i langt højere grad fokusere på investeringer i europæisk infrastruktur inden for transport, energi og intelligent kommunikationsteknologi. Og vi skal satse mere på europæisk forskning i verdensklasse. Desværre må vi konstatere, at det budget, der blev forhandlet om, i store træk viderefører fortidens måde at prioritere udgifterne på. Med de udfordringer Europa står med, er det for uambitiøst, siger han.

De politiske reaktioner på forhandlingssammenbruddet er mere afmålte. Både Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre og Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, ser hverken sammenbruddet som katastrofalt eller unormalt. Begge er de fortrøstningsfulde omkring, at regeringscheferne skal nå at finde et kompromis inden tidsfristen i 2014. Pia Adelsteen mener dog, at budgettet bør skæres ned, og at EU er nødt til også at tage sin egen besparelses-medicin, som det pålægger medlemslandene.