Alle børn bør ikke sprogtestes. Forskelle i niveau kan skyldes forældre, siger DF-ordfører Pernille Bendixen.
København. Det er forkert at sprogteste alle børn i treårsalderen, som Kommunernes Landsforening (KL), foreslår i et nyt udspil. Formålet er at finde ud af, om børnene har sprogproblemer.
En obligatorisk sprogtest i børnehaven er spild af ressourcer, for pædagogerne kan finde børn med sprogproblemer uden en test.
Det mener Dansk Folkepartis børneordfører Pernille Bendixen om KL's udspil om dagtilbud.
- Når vi ikke har så mange ressourcer, så vil jeg hellere målrette ressourcerne, hvor der er et reelt behov. Masser af børn er fint med sprogligt. De har ikke behov for en sproglig test, siger Pernille Bendixen.
Dermed er hun enig med pædagogernes formand Elisa Bergmann fra fagforeningen Bupl. Børn på to til tre år skal først udvikle sociale kompetencer. Så kan sproget komme senere, mener DF's børneordfører.
- Man kan vente, indtil de har rullet de nye læreplaner ud. Vi skal være meget opmærksom på, at forældrenes uddannelse spiller en meget vigtig rolle i børnenes udvikling og især i sproget, siger Pernille Bendixen.
- Børn af mødre med en længere uddannelse har bedre muligheder for at få gode karakterer matematik og dansk.
I 2010 ophørte tvungen sprogtest. Nu testes kun de børn, som pædagogerne vurderer har sprogproblemer. Danske forskere har vist, at der er op til to års forskel på børns sproglige og sociale kompetencer, når de begynder i skole.
Pernille Bendixen påpeger, at tosprogede børn generelt klarer sig dårligere i skolen end dansksprogede børn. Tirsdag fremsætter børne- og socialminister Mai Mercado (K) et lovforslag om at sprogteste toårige børn, hvis pædagogerne vurderer, at det er nødvendigt for det enkelte barn.
- Man sprogtester toårige tosprogede børn og så giver en målrettet indsats til dem i sprogtilbud, siger Pernille Bendixen.
Hun ærgrer sig over, at KL fremlægger sit udspil "Godt på vej - dagtilbuddets betydning", mens de nye læreplaner rulles ud.
/ritzau/
