Danskere har i massevis oplevet, at vandet ud for de danske kyster søndag var fyldt med brandmænd.

Det har undret mange danskere, som har skrevet ind til TV 2 Vejret.

Den opsigtsvækkende mængde af brandmænd kommer ifølge TV2 på grund af to ting: Fralandsvind og vand fra større dybder.

Når vinden fejer henover vandoverfladen, får det vandet i det øverste lag til at følge med vinden. Det har givet en vest- og nordvestgående strøm af vand, der har bevæget sig ud af de indre danske farvande.

Har du oplevet det særprægede syn, så send dit billede til BT på 1929@bt.dk

Til gengæld er der i stedet steget vand op fra større dybder, der har udfyldt 'hullet, hvor vandet i det øverste lag befandt sig.

Når vinden blæser hen over havoverfladen sætter det gang i en overfladestrøm i vandet, der bevæger sig i samme retning som vinden. Det betyder, at der i de øverste vandlag har været en vest- og nordvestgående strøm, som har sendt vand ud af de indre danske farvande.

I de dybere vandlag har der ifølge TV2 været masser af gopler, der har bevæget sig med op til kysterne - og det er altså årsagen til det opsigtsvækkende syn, som adskillige danskere er stødt på.