Nisser er satans værk Men julemanden er en helgen, som godt må besøge præstens børn

Nisser er onde dæmoner og bør fjernes fra den danske jul.

Den nordjyske præst Jon Knudsen fra Løkken Frikirke har startet et korstog mod de små væsener med røde huer, som han mener er djævelens yngel.

Det har de seneste dage givet anledning til en hel del ballade og avisskriverier i forbindelse med en hængt nisse fra gavlen på frikirken i Løkken.

- Oprindeligt var nisser dæmoner. Onde væsener, der ville os mennesker det værste. Og selv om de er blevet en del af julen, så er de stadigvæk onde og hører ikke hjemme i den kristne tro og traditioner, har Jon Knudsen tidligere fortalt til B.T.

Julemanden har præsten det til gengæld fint med.

- Julemanden hedder jo på engelsk Santa Claus. Han er en helgen i den kristne kirke og en del af den kristne jul.

Fakta: Præstens juleliste

Hvad er »Hot og Not« hos Jon Knudsen

Nisser

er onde dæmoner. Det har intet med kristen jul at gøre.

Mistelten

Mistelten blev brugt af keltiske druider, som dyrkede ånder. Forbudt.

Julebuk

Gedebukken er en buk, der blåstempler sidespring i julen. Det er uacceptabelt.

Juletræ

Der er ikke noget forkert i juletræer. Dem har Gud skabt.

Gaver

Det er en smuk kristen tradition at give gaver til hinanden og værdigt trængende.