Landets kommuner og flygtningecentre er i øjeblikket nødt til at finde plads til et usædvanligt højt antal flygtninge fra især det krigshærgede Syrien. Det møder lokal modstand fra både politikere og borgere.

Langt flere asylansøgere end forventet kommer til Danmark denne sommer. Derfor åbner myndighederne nu midlertidige asylcentre i hastigt tempo rundt om i landet. Samtidig genåbnes lukkede centre, og flygtninge placeres i skolelokaler, skurvogne og på værelser på Skuldelev Kro. Det skriver Berlingske.

Udlændingestyrelsen kunne mandag ikke oplyse antallet af akutpladser, der oprettes for at håndtere det aktuelle pres. Men ifølge Berlingskes research blandt kommuner og asylcentre er der siden 1. juni i år forsøgt oprettet mindst 1.500 nye pladser.

»Vores center i Auderød stod egentlig til neddrosling, men er nu fyldt til bristepunktet. Det samme er Sandholm. Derfor er der opstået behov for akutte pladser,« siger Anne la Cour, asylchef i Dansk Røde Kors, som driver en lang række af landets asylcentre.

Flygtningenævnet lempede i september sidste år asylbehandlingen af flygtninge fra bestemte dele af Syrien, så det ikke længere er et krav, at de er personligt forfulgt, hvis de skal opnå asyl. Det betyder i praksis, at næsten alle flygtninge fra Syrien får asyl og mulighed for familiesammenføring.

Den aktuelle bølge af asylansøgere kommer ifølge Anne la Cour netop fra det krigshærgede Syrien og fra Eritrea, hvorfra flygtningetallet er eksploderet den seneste tid på grund af undertrykkelse, fattigdom og tørke.

På spørgsmålet om, hvorvidt flygtningestrømmen kan håndteres, svarer asylchefen:

»Røde Kors er vant til det – vi er jo en beredskabsorganisation. Men vi er under pres, og vores personale har stået på pinde hen over sommeren«.

For eksempel blev Center Ebeltoft genåbnet lige inden sommerferien. Centret skulle huse op til 120 enlige mænd, men det dækkede langtfra behovet.

Beboerne, som alle er syriske mænd, henvendte sig til personalet og forklarede, at de indbyrdes havde lavet en plan for, hvordan de kunne skabe plads til yderligere 35 personer: Med madrasser på gulvene blev tomandsrum til tremandsrum, og tremandsrum blev til firemandsrum. I går fik Center Ebeltoft 42 nye beboere.

»Lige nu er alle rum udnyttet maksimalt,« siger Helle Daner, centerleder på Center Ebeltoft.

Udlændingestyrelsen bekræfter i en mail til Berlingske, at der er pres på asylsystemet.

»Lige nu har vi en konkret udfordring, blandt andet på grund af konflikten i Syrien. Det indebærer, at vi indimellem må handle med kort varsel,« skriver Thomas Mortensen, kontorchef i Udlændingestyrelsen, og fortæller, at der pågår forhandlinger om nye pladser til asylansøgere flere steder.

For eksempel skal Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland på et ekstraordinært møde tirsdag aften afgøre, om den tidligere Simested Skole i fire måneder skal huse op mod 100 syrere. Hvis byrådet giver grønt lys, flytter de første asylansøgere ind allerede fredag.

Landsbyen Simested har 240 indbyggere, og i sidste uge førte planerne om asylcentret til et borgermøde med omkring 150 deltagere, hvor det nye asylcenter blev debatteret. Vesthimmerlands Kommune aftalte i foråret 2013, at 500 asylansøgere er det maksimale, som kommunen kan rumme. Det loft overskrides med planerne for den nedlagte skole.

»Vi er ikke gearede til det i så lille et samfund. Det er blevet hastet igennem systemet, og det er ærgerligt, at vi ikke har nået at få en ordentlig diskussion af konsekvenserne,« siger Brian Christensen (DF), gruppeformand for Dansk Folkeparti i Vesthimmerlands Kommune.

Allerede i slutningen af juni i år var justitsminister Karen Hækkerup (S) opmærksom på det stigende antal syriske asylansøgere. I den forbindelse sagde hun, at hun var »glad for, at de stramme udlændingeregler virker som et bolværk mod det kæmpe antal asylansøgere, der kommer til Europa«.

Hun henviser til, at vores nabolande tager flere asylansøgere end Danmark. I maj i år modtog Sverige eksempelvis 6.013 asylansøgere, mens Tyskland modtog 11.160. Til sammenligning modtog Danmark 718.

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V), er ikke enig i, at der er blevet sat et bolværk op og vil nu sætte yderligere »en prop i« for at modvirke, hvad kan kalder »et kæmpe pres på systemet«. Der kommer også et stigende antal asylansøgere fra det, han kalder »ikke-konfliktramte områder«, og det får ham til at konkludere, at regeringens afskaffelse af 225-timersreglen og startydelsen har gjort det mere attraktivt at søge asyl i Danmark.

»Vi bør gøre noget aktivt for at dæmme op for det pres, vi ser. Der skal derfor lægges et loft for, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp, så det bliver mindre attraktivt at søge her til landet. Det ligger fast,« siger Martin Geertsen og understreger, at flygtninge skal behandles efter reglerne.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann (S), mener, at det er »noget værre vås«, at antallet af asylansøgere har noget at gøre med kontanthjælpssystemet.

»De sidder jo ikke med et eller andet menukort nede i en flygtningelejr og vælger Danmark, fordi vi har afskaffet starthjælpen. Der vil komme grupper af spontane asylansøgere, og det kan vi ikke dæmme op for. De kan jo ikke sove på marken, vel? Den nuværende situation er ikke optimal, men det er også vigtigt at understrege, at det er midlertidige løsninger,« siger Mette Reissmann.

I Udlændingestyrelsen forklarer man, at man i pressede situationer som den aktuelle er »særligt afhængig af kommunernes hjælp«. Det er dog ikke alle kommuner, som er lige villige til at oprette et asylcenter. I Thisted Kommune sætter man sig imod.

Kommunen fik tidligere på sommeren en henvendelse fra Udlændingestyrelsen, forklarer Dansk Folkepartis lokalformand, Kaj Kirk (DF). Det var med ønsket om at holde antallet af asylpladser i Hanstholm og Vestervig oppe på 500, selv om det ifølge aftalen per januar 2015 skal sænkes til 350.

Det blev blandt andet diskuteret, om kommunen skulle bruge hytterne på en campingplads ved asylcentret i Hanstholm, men Dansk Folkeparti blokerede. Dels fordi Thisted Kommune ifølge lokalformanden bruger 85.000 kroner på at etablere en asylansøgerfamilie. Dels på grund af tyverier og andre problemer ved asylcentrene i både Hanstholm og Vestervig.

»Det er fandeme ikke, fordi jeg er fjendsk på nogen måde. Min indstilling er, at den, som er kommet gennem nåleøjet, skal vi tage os godt af – det er jo ulykkelige skæbner. Men vi skal ikke have flere, end vi allerede har. Vi kan ikke frelse hele verden,« siger lokalformanden.

At Dansk Folkeparti i Thisted overhovedet kan dirigere den store flygtningestrøm, som skyller ind over hele Vesteuropa, uden om kommunen, skyldes ifølge lokalformand Kaj Kirk en konstitueringsaftale med Venstre og de Konservative. Den betyder, at Dansk Folkeparti måtte bøje hovedet, da der blev lukket plejehjem for at spare 33 millioner kroner. Til gengæld skal den nordjyske kommune ikke huse flere flygtninge.