2000 skader anmeldt indtil nu

Det bliver dyrt, MEGET DYRT!

Regnvejr

Falck pumper stadig masser af vand efter lørdagens regnvejr. (Foto: Liselotte Sabroe) Se stort billede

Erstatningen for weekendens oversvømmelser vil løbe op i mange millioner. Nogle af kældrene kan indeholde dyre ting og sager.

Det voldsomme skybrud, der i weekenden på det nærmeste satte Storkøbenhavn og Nordsjælland under vand, kommer til at koste. Præcist hvor stor erstatningen bliver til hus- og sommerhusejere, er endnu for tidligt at sige.

Men sammenligner man med, hvor meget forsikringsselskaberne ifølge brancheforeningen Forsikringsoplysningen måtte af med som følge af de voldsomme skybrud i somrene 2006 og 2007, kan dette års skader løbe op i mange millioner.

HAR DU BILLEDER AF OVERSVØMMELSERNE, GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN SIKRER HUSET MOD OVERSVØMMELSE ELLER - så tip B.T. HER.

I 2006 kostede vandskaderne omkring 460 millioner kroner, mens de i 2007 stod i knap 600 millioner kroner, oplyser chefkonsulent Christian Skødt.

Forsikringsselskabet Tryg Forsikring, som dækker omkring en femtedel af markedet, har endnu ikke opgjort regningen.

HVORDAN OPLEVEDE DU UVEJRET OG OVERSVØMMELSERNE - FORTÆL DIN HISTORIE TIL B.T. HER.

Men foreløbig er anmeldt omkring 2000 skader som følge af skybruddet, og der kan komme flere, efterhånden som folk kommer hjem fra ferie, siger kommunikationsdirektør Troels Rasmussen.

- Det er svært på forhånd at vurdere, hvad de enkelte skader har kostet, fordi de oversvømmede kældre måske befinder sig i områder af Danmark, hvor indholdet kan være ganske kostbart, siger kommunikationsdirektør i Tryg Troels Rasmussen.

Danmarks andet store forsikringsselskab, Topdanmark, mærker også presset. Foreløbig er anmeldt 500 skader, og på selskabets akuttelefon står konstant 20-25 i kø.

Gennemsnitlig koster en skybrudsskade 20-30.000 kroner.

Voldsomme regnskyl giver mange skadesanmeldelser, men det går langt hårdere ud over danskerne, når en storm raser. For eksempel kostede den store januarstorm i 2005 ifølge Forsikringsoplysningen mere end fire milliarder kroner i erstatninger.

/ritzau/

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: