Hvis du synes, denne januar er noget af det koldeste, du kan huske, så er det ikke helt skævt.
Lige nu tyder alt nemlig på, at januar 2010 bliver den koldeste måned i 23 år.
Det viser DMI's vejrmodel, som her ved udgangen af januar giver et godt bud på, hvor høj - eller skulle vi sige lav - middeltemperaturen for måneden bliver. Og den er lav.
- Min gennemregning af temperaturerne til og med søndag tyder på, at januar ender tæt på minus 3,5°C i snit, fortæller klimatolog John Cappelen.
Det er første gang siden marts 2006, at Danmark får en måned med negativ gennemsnitstemperatur.
- Det bliver i så fald en tangering af temperaturen fra 1879, som lige nu er den 11. koldeste januar i arkiverne. Månedsdata for januar går tilbage til 1874.
- Vi skal 23 år tilbage for at finde en januar koldere end i år. I 1987 endte måneden på minus 4,7°C, siger hun. Men januar er mere end det.






















