Derfor væltede juletræet på Rådhuspladsen

Juletræet på Rådhuspladsen i København bliver halvanden meter kortere efter stormen Bodils hærgen i hovedstaden. Juletræet væltede med pynt og tændte lys.

På Frederiksberg var juletræet på forhånd blevet lagt ned, men på Rådhuspladsen fik træet lov til at vejre i stormen Bodil.

Og det var der en god grund til, forklarer kommunikationschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen Erik Bjørn Møller.

- Det var en kalkuleret risiko. Vi vurderede, at omkostningerne ved at lægge træet ned, slukke for lyset og tage pynten af, ikke stod mål med risikoen, hvis det værste skulle ske. I modsætning til juletræet på Frederiksberg står vores juletræ ikke tæt på kørebanen, og vi vurderede, at ingen ville komme til skade, hvis det væltede, siger Erik Bjørn Møller.

Forvaltningen regner med at genopstille juletræet, som dog bliver halvanden meter kortere.

Det var en borger der opdagede, at juletræet var knækket cirka halvanden meter fra foden. Borgeren konaktede brandvæsnet som sendte bolden videre til Københavns Ejendomme, som står for opstillingen af juletræet. Men inden træet kunne sikres, havde Bodil lagt det ned på Rådhuspladsen.

Læs også: