Derfor væltede akut-telefonen: Alt for mange 'forkerte' opkald

En betydelig del af opkaldene til 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden handler om receptfornyelser på for eksempel p-piller, som skulle være håndteret hos egen læge, viser opgørelse.

»Jeg er løbet tør for p-piller, kan du skrive en recept?«. »Jeg har fået udslæt i armhulen, hvad kan det være?«. »Jeg har mistet min mobiltelefon i S-toget, kan I efterlyse den?«.

Den hårdt pressede akuttelefon 1813 i hovedstadsområdet får et betydeligt antal opkald om emner, som ikke vedrører akutte skader eller pludselig sygdom, men hører hjemme hos patienternes egen læge eller helt andre steder, skriver Berlingske.

Det fremgår af en ny opgørelse af, hvilken type hjælp borgerne bag de tusindvis af opkald er blevet henvist til i løbet af de første dage i det nye år. Mønstret får nu Region Hovedstaden til at bebude en opstramning, så borgere med »ikke akutte« henvendelser hurtigere sorteres fra i telefonen.

»Langt de fleste henvendelser er relevante. Men der er også en ikke ubetydelig andel med andre ting, der godt kunne have ventet og ikke hører hjemme på 1813. I stedet burde det vendes med egen læge, eller folk kunne have fundet oplysningerne andre steder. Den type henvendelser er et problem, fordi de belaster systemet og går ud over folk med akutte problemer, som må vente længere,« siger enhedschef på akuttelefonen Peter Gjersøe.

Formålet med 1813 er, at folk skal ringe, hvis de rammes af pludselig opstået sygdom eller skade. I telefonen vil de så blive »visiteret« og få at vide, om – og hvor og hvornår - de skal tage på skadestuen, eller hvordan de selv kan klare sig med såkaldt »egenomsorg« i form af råd fra sygeplejerskerne og lægerne på akuttelefonen.

Men ifølge opgørelsen er 20-30 procent af borgerne blevet henvist til egen læge dagen efter eller til en læge på akuttelefonen, som i begge tilfælde i stor udstrækning er blevet bedt om at forny recepter. En opgave, der kun i meget sjældne tilfælde har akut karakter, og som lynhurtigt blev sorteret fra i den gamle lægevagtsordning.

I perioder har op imod halvdelen af de samtaler, som sygeplejerskerne har viderestillet til lægerne på 1813, handlet om receptfornyelser på for eksempel p-piller, antibiotika, psykofarmaka og medicin til patienter med kroniske lidelser.

I nogle tilfælde har årsagen været, at de ikke har kunnet komme igennem til egen læge, eller at de har glemt at få medicinen med hjemmefra, da de skulle på besøg hos familien.

»Recepter har fyldt uforholdsmæssigt meget. Det skal skæres ned og klares andre steder. Den besked skal vi give folk tidligere og klarere, når de ringer. Når der er så meget pres på, kan vi ikke hjælpe med recepter,« siger Peter Gjersøe.

10-15 procent af henvendelserne har desuden vist sig at falde ind under kategorien »øvrige«, der for eksempel handler om bivirkninger ved en bestemt medicin, åbningstider på skadestuerne eller slet ikke at have noget med sundhedsvæsenet at gøre.

Det har også været erfaringen i de to første år med 1813, hvor telefonen primært var et rådgivningsorgan. Ifølge en årsrapport fra 2012 drejede 10-15 procent af henvendelserne sidste år om »andet«, for eksempel »adresseforespørgsler eller efterlysning af glemte genstande«.

»Der ligger stadig en opgave i at blive ved med at informere om, hvad 1813 skal bruges til,« siger Peter Gjersøe.

På forhånd var det skønnet, at 1813-akuttelefonen ville få cirka 100.000 opkald om måneden, men nogle af de første dage har man ligget på 6.000-7.000 opkald om dagen. Det har i perioder betydet meget lange ventetider, ligesom nogle slet ikke er kommet igennem til 1813.

Regionen har derfor haft indkaldt ekstra personale og har også udvidet antallet af telefonlinjer.

Men folkene bag den gamle lægevagt, som blev drevet af de praktiserende læger, mener også, at regionen selv er ude om problemerne, fordi man ikke har oprettet en relevant telefonsluse og et brugbart IT-system. I lægevagten lød det blandt andet fra starten i velkomsthilsenen, at man ikke fornyede recepter.

»Man er nødt til at være lidt hårdkogt og få folk »hældt af«, hvis de ikke skal være der. Det kunne vi godt have fortalt dem, men de har ikke ønsket at gøre brug af vores ekspertise,« siger tidligere lægevagtsdirektør Jørgen Rem.

Læs også: