Undrer du dig også over, hvorfor blandt andet politiker Sophie Løhde, entertainer Jim Lyngvild, fodboldspiller Uffe Bech og sangerinde Julie Berthelsen har tegnet ar på sig selv?

Det skyldes ikke, at de har noget brændende ønske om at komme til skade eller blive opereret. De har - ligesom en lang række andre kendte og ukendte danskere - blot taget stilling til organdonation.

Det er i forbindelse med kampagnen 'Giv livet videre', der opfordrer til at tage stilling til det - for nogen - svære emne, at de kendte har tegnet ar forskellige steder på kroppen.

Kampagnen har allerede fået 5000 danskere til at melde sig som donorer til donorregistret. Det er langt flere, end hvad sundhed.dk normalt modtager af tilmeldinger på en måned, oplyser reklamebureauet Sincera, der står bag budskabet. 25 danskere døde sidste år, mens de stod på venteliste til et nyt organ.

Har du selv lyst til at tegne ar på dig selv, kan du læse mere om, hvordan du gør her.

Se de kendtes ar her: