Den 7,5 meter lange vågehval, der lørdag strandede på Skallingen ved Esbjerg, er efter døden blevet skudt, som man ville have gjort, hvis den skulle være aflivet. Undersøgelser skal nu vise, om skuddene ville have dræbt den store hval.

Mandag skal biologer og dyrlæger undersøge hovedet på den 3,3 ton tunge og 7,5 meter lange vågehval, der lørdag aften strandede på Skallingen ved Esbjerg, og som døde i løbet af natten til søndag. Det sker, fordi den store hval blev forsøgt aflivet, efter den var død.

- I dag skal vi undersøge hovedet, fordi vi har lavet et forsøg med at aflive den. Det kan lyde mystisk, eftersom hvalen allerede var død, men der er en dybere mening med det, siger biolog ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Ragnhild Skov.

Vågehvalen lå med sine godt 7,5 meter lige på grænsen af, hvad man kan aflive med en kraftig riffel i forhold til de anbefalinger, der ligger. Her hedder grænsen otte meter.

- Da vi kom ud og fandt den død søndag morgen, besluttede vi at prøve at skyde hvalen, som man ville have gjort, hvis den skulle aflives, for at se om det rent faktisk ville være lykkedes eller ej. Vores største skræk er selvfølgelig at skyde på et dyr, som ikke dør af det. Så vil vi hellere have, at det dør i fred, selv om det kan lyde lidt barskt, fortæller Ragnhild Skov.

I løbet af mandagen vil en dyrlæge undersøge skaderne efter skuddene i hjernen for at se, om de rent faktisk ville have aflivet hvalen.

- Det vil være genialt at kunne sige noget om, for hvis vi kan se, at det er tvivlsomt, at det ville have dræbt den, så vil vi slet ikke begynde at overveje at eksperimentere med aflivning, næste gang der ligger en hval af denne størrelse i vandkanten, siger biologen.

Når hvaler strander, tyder det oftest på, at de er syge, og det var angiveligt også tilfældet med vågehvalen ved Esbjerg.

- Vi kan se nogle ret alvorlige organændringer på den. Hjertet ser meget mærkeligt ud, og milten er mindre, end den skal være. Meget tyder derfor på, at der har været noget galt med den, fortæller Ragnhild Skov.

Ifølge biologen diskuterer hun og andre fagfolk ofte med folk om, hvorvidt man skal trække strandede hvaler ud igen.

- Når en hval strander på den måde, er det oftest fordi, den er syg og har lagt sig op for at dø. Derfor vil det være synd at at trække den ud igen. Det vil bare gøre det værre, fortæller hun.

Den anden af mandagens opgaver er ifølge Ragnhild Skov »det hårde arbejde«.

- Vi skal skære kød og spæk af for at få skelettet frit, siger hun.

Vågehvaler hører naturligt til i Nordsøen og kan blive op til 10 meter lange og veje op mod 10 ton.