For to tredjedele af danskerne er andres brok så irriterende, at det ødelægger deres dag. Det viser ny undersøgelse.
Forestil dig, at du kommer frisk og veludhvilet på arbejde. Trækker en kop kaffe og sætter dig foran computeren. Alt er godt.
Pludselig kommer Andreas. Din kollega. Og før du aner det, hælder han en stor spand brok ud over dig: Først var det konen, der var sur. Så ville hunden ikke skide. Så var cyklen punkteret. Og så… Kan du se det? Andreas' brok er pludselig blevet til din plage.
Scenariet er tænkt, men bunder i høj grad i virkeligheden.
Det viser en undersøgelse YouGov har foretaget for BT, hvor 64 procent af danskerne svarer, at de enten er enige eller delvist enige i, at andres brok påvirker dem i en sådan grad, at de bliver i dårligt humør.
- Når jeg møder folk ude på arbejdspladserne, er der ofte flere, der fortæller mig, at de rent faktisk kommer på arbejde glad og fro med en lyst til at arbejde, men pludselig mister modet, fordi andres brok og negative holdning smitter dem. Så meget kort sagt kan man sige, at det er de sure, gamle mænd, der får lov til at sætte dagsorden, siger Henrik Povlsen chefrådgiver i psykisk arbejdsmiljø i konsulentvirksomheden Orbicon.
Spreder sig som ringe i vandet
Henrik Povlsen understreger, at det ikke kun er dem, der hører brokken direkte, der bliver påvirket af den. Også folk i nærheden – eksempelvis i store, åbne kontorfællesskaber - bliver ’ramt’ af den dårlige stemning.
- Brok og sure miner går ud over alle, der kigger på eller hører med. Så brokken spreder sig som ringe i vandet og kan sagtens inficere en hel arbejdsplads. Forstået på den måde, at der overordnet kommer til at herske en dårlig og ukonstruktiv stemning, lyder det fra arbejdsmiljøeksperten.
Vis medfølelse uden at føle
Også på hjemmefronten kan den enes brok og munddiarré resultere i ødelagt humør og stemning. Det mener par- og psykoterapeut Mette Glargaard:
- De fleste danskere er alt for påvirkelige af, hvordan andre mennesker har det. Og det er vi selvfølgelig også i parforholdet. Det vil sige, at når partneren kommer hjem og brokker sig over en dårlig dag på arbejdet eller noget andet, så har vi ikke lært den mekanisme, hvor vi bliver i os selv og lukker af, siger hun og understreger, at det i bund og grund handler om at vise medfølelse uden at føle med.
Mette Glargaard fortæller desuden, hvordan den dårlige stemning kan have en fremtidig konsekvens for de børn, der måtte opholde i husstanden:
- Børn lærer lynhurtigt de kulturelle spilleregler. Og følelsesmæssigt bliver de opdraget i at rumme og være i andres negative følelser. Tage dem på sig og gøre dem til dem til deres egne. Og det er på sigt med til at lade andre dræne deres følelsesmæssige honningkrukke, siger par- og psykoterapeuten.
