Da den 20-årige garder onsdag aften faldt om, var det Dronningens folk, der ilede til undsætning, mens de andre gardere bare så til uden at gøre noget.
- De må ikke forlade paraden. det er ikke af ond vilje, men vi skal stå urokkeligt stille, også selvom der er en, der falder. Det ser ikke godt ud, hvis vi står og bevæger os i paraden, siger M.B. Lange, der er fælles tillidsrepræsentant for Livgarderne.
Det er kun i meget alvorlige tilfælde, at de andre garder må hjælpe til.
- Hvis det er rigtig alvorligt og personen kommer til skade, så må sidemanden gerne hjælpe, men i ,går kom dronnings folk heldigvis hurtigt, siger M.B. Lange.
Det er ikke ualmindeligt at gardere besvimer på jobbet, og det sker fordi de ikke får blodomløbet i gang, når de bare står stille.
- Det sker altså engang i mellem, det er slet ikke unormalt. Vi har en meget hår hæl i skoen, og hvis man ikke har en sål, er det ikke altid så nemt lige at vippe op på tåen, som vi ellers får anbefalet, siger M.B. Lange.






















