Derfor er Lars Abild så farlig for DSB

Det er langt fra første gang, at DSBs kommunikationsafdeling og journalist Lars Abild ramler sammen. I kraft af stribevis af kritiske artikler har Lars Abild nemlig i årevis været en torn i øjet på DSB

Gennem årene har Lars Abild arbejdet for Berlingske Tidende, Dato, DR og Økonomisk Ugebrev. Her har han blandt andet skrevet om det kuldsejlede DSBFirst og de skandaleramte IC4-tog.

I magasinet 21 Søndag kunne DR i går afsløre, hvordan et hemmeligt samarbejde mellem DSB og PR-bureauet Waterfront i flere år havde til formål at drukne Lars Abild i andre opgaver og dermed holde ham væk fra DSB. 

DSB betalte for at stoppe kritisk journalist

DSB plantede falske rygter

Men, at Lars Abild er en farlig mand for DSB, understreges af, at det ikke er første gang, DSB forsøger at lukke den kritiske journalist ned. I september 2009 fik DSB nemlig stoppet en historie fra Lars Abild, der på det tidspunkt arbejdede som projektansat for DR.

Dengang var Lars Abild kommet i besiddelse af fortrolige dokumenter fra DSB, som afslørede, at DSB havde afgivet et konkurrenceforvridende lavt tilbud på Øresundsudbudet, herunder Kystbanen. Det skrev Journalisten i september 2009.

Ifølge Journalisten fik DSB dengang stoppet TV Avisens historie ved at plante et falsk rygte i DRs ledelse, om at Lars Abild var betalt af DSBs værste konkurrent Arriva. DSBs spin betød på daværende tidspunkt, at DR måtte henlægge indslaget i flere måneder for at undersøge påstandene, om at Lars Abild skulle være i lommen på Arriva, inden indslaget kunne bringes.

DR Nyhedernes chef, Ulrik Haagerup, afviste på daværende tidspunkt DSBs beskyldninger, om at Lars Abild skulle være betalt af Arriva:

- Det er grundløse og stærkt urimelige anklager, sagde Ulrik Haagerup dengang til Journalisten og uddyber.

- Da DSB ikke kunne komme med den dokumentation, vi krævede, ændrede de det til, at journalisten "arbejdede for". Men da havde vi indgående diskuteret med DSB, om Lars Abild havde fået penge fra Arriva, siger han.

Indstillet til Cavling-prisen

Lars Abild skrev i 1998 desuden om privatiseringen af det tidligere DSB Busser – Combus for Berlingske Tidende. Tre år senere udgav han bogen 'En busbillet til 500 millioner kroner' om sagen.

I 2003 afdækkede Lars Abild de massive problemer med de nye IC4-toge, som aldrig blev klar til drift på trods af regninger for flere milliarder kroner til det offentlige.

Og i 2009 var det altså sagen om DSBFirst, som Lars Abild gravede i for DR og siden for Økonomisk Ugebrev. Her blev han af chefredaktøren på Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, indstillet til Cavling-prisen 2011.

I sin indstilling nævnte Morten W. Langer blandt andet, at repræsentanter for DSBs kommunikationsafdeling henvendte sig på Økonomisk Ugebrev og kritiserede Lars Abilds journalistik, endnu inden han havde skrevet et ord for Økonomisk Ugebrev.

Læs også: