Den første dag i maj har været en fest- og kampdag for arbejderbevægelsen i mere end hundrede år.

Af Videnskab.dk.

1. maj er arbejderbevægelsens fest- og kampdag. Over hele verden holder lønmodtagere 1. maj-møder for at kæmpe for deres ret til ordentlig løn, fritid og sikre arbejdsforhold.

Netop den første dag i maj har været en særlig dato for arbejdere i over hundrede år, forklarer Knud Knudsen, der er lektor og forsker i arbejderhistorie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, ifølge Videnskab.dk.

- Det blev officielt besluttet på en stor international arbejderkonference i 1889, at 1. maj 1890 skulle være en international demonstrationsdag. Arbejdernes hovedkrav var det samme over hele verden: En arbejdsdag på otte timer.

- Selve datoen blev valgt for at markere en episode i maj 1886, fortæller Knud Knudsen.  


Læs også på Videnskab.dk: Kampagne stempler arbejderklassen som uønsket   


Allerede i 1840 havde arbejdere i Australien brugt 1. maj som festdag. Inspireret af det, besluttede en samling af arbejderorganisationer i USA at demonstrere for otte timers arbejde på 1. maj 1886.

I Chicago gik bølgerne højt, og en generalstrejke bredte sig i dagene efter. Politiet slog hård ned på strejken, og i alt døde seks arbejdere, fordi politimændene var uhæmmede i deres brutalitet.

I protest mod politiet gik en stor forsamling strejkende arbejdere på gaden i Chicago ved pladsen ’Haymarket Square’.

- Der blev kastet en bombe mod politiet, og der udbrød tumult. Otte anarkister blev anholdt, og flere af dem blev dømt til døden for forbrydelsen, fortæller Knud Knudsen.

Læs også på Videnskab.dk: Porno slukker en del af kvindens hjerne


Fire af anarkisterne blev henrettet, og en begik selvmord i fængslet. Efterfølgende viste det sig, at de otte anarkister var uskyldige.

Da staten Illinois – hvor Chicago ligger – i 1893 fik en ny guvernør, blev de sidste tre anarkister benådet. Men flere år før det havde historien om de uretfærdige henrettelser og fængslinger spredt sig til arbejderorganisationer i resten af verden.

- Så på konferencen i 1889 blev datoen 1. maj valgt for at mindes de uskyldigt dømte, fortæller Knud Knudsen.


Læs også på Videnskab.dk: Forsker: Jeg har fundet G-punktet


Verdens første 1. maj i 1890 var en stor succes – også i Danmark, hvor mange arbejdere deltog i demonstrationerne.

Det lykkedes effektivt at markere arbejderkravet om en otte-timers arbejdsdag. Derfor blev det besluttet, at succesen skulle gentages de efterfølgende år.

Men den beslutning var de danske arbejdere betænkelige ved. De frygtede sammenstød med politiet, og derfor undlod de at nedlægge arbejdet.

- Reaktionerne fra politiet havde været meget stærke på 1. maj 1890. Hele København var afspærret, fordi man frygtede, at demonstrationerne skulle føre til en revolution. I Tyskland blev hæren endda sat ind i nogle byer.

Den hårde fremfærd betød, at arbejderne var forsigtige. De første år efter 1890 holdt man arrangementer om aftenen – efter arbejde. Og sådan var det frem til omkring år 1900, fortæller Knud Knudsen.

Læs også på Videnskab.dk: Danske valg var præget af vold


Kravet om de otte timers arbejdsdag – som var arbejdernes første 1. maj-krav – blev imødekommet i mange europæiske lande umiddelbart efter 1. verdenskrig, ca. 30 år efter 1890. Men på trods af det fine resultat, kom 1. maj-mødernes storhedstid først senere i 1900-tallet.

Arbejderforskeren vurderer, at de største 1. maj-arrangementer har fundet sted i 1970erne.

Traditionelt var 1. maj afgrænset til at være arbejderbevægelsens fest – altså socialdemokraternes og kommunisternes kampdag. Men i 1970erne blev det i ungdommen mainstream at være venstreorienteret. Så i det årti deltog mange unge, som ikke havde bånd til fagbevægelsen.

Siden 1980erne er arrangementerne igen skrumpet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Derfor får du hjernefrys

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Dødbringende virus nærmer sig Danmark